Under fanen ”Serveropsætning” findes to undersider. Den ene underside omhandler administrative værktøjer, her er det muligt at starte processen med at synkronisere beholdningsdata til DBC, hente titler på bookinger samt at tildele materialepriser på oprettede erstatninger, der mangler materialepriser. Den anden underside indeholder en tabel, hvor hver række repræsenterer en konfiguration. Hver konfiguration leveres med en standardværdi, der kan ændres efter ønske. Konfigurationerne gælder for alle filialer i dit biblioteksvæsen. Du kan se en liste over værdierne i konfigurationen i vejledningen [Cicero LMS – opsætningsvejledning]
Serveropsætning
Funktion: Administratoropsætning af Cicero
Hovedområde: Sysadmin
Fane: Serveropsætning
Underområde: Serveropsætning
Redigering af værdier
Tabellen har tre kolonner: ”Kategori”, ”Parameternavn” og ”Værdi”.
”Kategori” siger noget om, hvilket område i applikationen konfigurationen påvirker, f.eks. ”Aflevering” eller ”Ordre”. Derudover kan den også beskrive konfigurationer, som går på tværs af applikationens områder, f.eks. DBC eller Cicero Catalogue. ”Parameternavn” er en kort beskrivelse af konfigurationen, og ”værdikolonnen” viser den værdi der er konfigureret. I de tilfælde hvor værdien er for lang til at blive vist, vil det vises med ’…’.
For at ændre en værdi skal du dobbeltklikke på rækken, hvilket får detaljesiden til at åbnes. Her vil du finde en mere detaljeret beskrivelse af konfigurationen, samt et felt, hvor værdien sættes. Når du har ændret værdien til det ønskede, klikkes ”Gem”, og den vil nu træde i kraft på alle filialer inden for biblioteksvæsenet.
Endvidere, er det muligt at få en forhåndsvisning af visse skabeloner ved at klikke på ”Forhåndsvisning”. I forhåndsvisningen er det også muligt at printe resultatet. Hvis du ønsker at få vist forhåndsvisningen med anden data kan det skrives/ændres i højre side af forhåndsvisningsvinduet. Se opsætningsvejledningen for mere information herom.
Gendan værdier
Hvis du er kommet til at ændre en værdi til noget forkert, kan du genskabe den standardværdi Cicero leveres med.
1. Åbn detaljesiden for den ønskede værdi
2. Klik på knappen ”Gendan standardværdi”, som er placeret nederst til højre
3. Klik på ”Gem” og genstart Cicero for at se det slå igennem
Administrative værktøjer
Funktion: Administrative værktøjer i forbindelse igangsætning af Cicero
Hovedområde: Sysadmin
Fane: Serveropsætning
Underområde: Administrative værktøjer
Vedligehold beholdning af online materialer
Det er muligt at vedligeholde beholdning af online materialer under F7 -> Serveropsætning -> Administrative værktøjer. Dette gøres ved at uploade en CSV-fil, som indeholder faustnumre, samt hvorvidt de har online beholdning eller ej.
For at opdatere online beholdning skal du klikke på ”Vælg .csv fil”. En dialog åbnes hvor en CSV-fil kan vælges. Når den er valgt vil systemet gå i gang med at synkronisere beholdning af online materialer mod dit katalog. Efter dette er gjort vil de være søgbare, når der søges på bibliografiske poster man har beholdning på.
CSV filen skal have følgende format:
”Faustnummer1”,”beholdning”
”Faustnummer2”,”beholdning”
Eksempel på en CSV-fil:
”12345678”,”true”
”87654321”,”false”
Komma skal bruges som separator.
Statistik
Det er muligt manuelt at generere og sende rapport til Danmarks Statistik.
Bemærk, under F7->Serveropsætning->”Automatisk årlig generering af rapport til DST” kan du indstille om systemet skal generere denne rapport automatisk i starten af hvert år.
Det er muligt manuelt at generere og sende en bestand-rapport til Slots- og kulturstyrelsen (SLKS).
Bemærk, under F7->Serveropsætning->”Automatisk årlig generering af bestand-rapport til SLKS” kan du indstille om systemet skal generere denne rapport automatisk i starten af hvert år. I så fald skal den manuelle generering kun bruges, hvis SLKS giver besked om, at nogle data ikke er korrekte.