Annullering af et fjernlån kan foretages på to måder, to forskellige steder i applikationen. Enten fra lånersiden eller fjernlånsoversigten. Derudover kan lånet også annulleres af låneren via web.
På lånersiden annulleres lånet ved at markere lånet og klikke på slet-knappen under tabellen
Fra fjernlånsoversigten annulleres lånet ved at skifte lånets status:
1. Hvis lånet er i status ”1.1 Bestilt”, ”1.4 Reserveret”, ”1.5 Ryk for bestilling” eller ”1.6 Ryk for reservation”, skifter man til status ”1.7 Anmodet om annullering”.
a. Hvis Långivende svarer ’Ja’, skifter lånet automatisk til ”5.3 Afsluttet”
b. Hvis långivende svarer ’Nej’, skifter lånet automatisk til ”2.3 Annulleret”, hvilket betyder, at materialet stadig bliver sendt, men skal leveres tilbage, når det modtages.
c. Hvis långivende ikke kan svare, skifter lånet automatisk til ”1.8 Annulleres manuelt”. Denne status indikerer, at brugeren selv skal logge ind på långivende bibliotek og annullere lånet der fra. Herefter skiftes til en passende status i Cicero; ”2.3 Annulleret”, hvis lånet ikke kunne nå at annullere eller ”5.3 Afsluttet”, hvis lånet kunne annulleres.
2. Hvis lånet er i status ”2.1 Afsendt”, ”2.2 Ryk for levering” eller ”3.X (alle er mulige), skifter man til status ”2.3 Annulleret”
a. Materialet leveres stadig af det långivende bibliotek, men skal sendes tilbage med det samme uden udlån.
Annullering af fjernlån kan altså ske på to tidspunkter: 1. Inden långivende bibliotek har afsendt materialet, og 2. Efter långivende bibliotek har afsendt materialet.
1. Annullering inden långivende bibliotek har afsendt materialet betyder, at materialet ikke afsendes.
2. Annullering efter långivende bibliotek har afsendt materialet betyder, at materialet stadig bliver afsendt, og dermed skal sendes tilbage uden udlån.
Hvis ikke långivende bibliotek kan modtage beskeder om annullering, vil fjernlånet gå i status ”1.8 Annuller manuelt” for gøre opmærksom på, at det kræver manuel handling at annullere det. Altså at bibliotekaren selv skal gå ind og annullere det.