Fornyelse af fjernlån foregår enten inde på lånerens side, F2 Låner, eller ved udlån, F2 Udlån. Låneren kan også selv forny lånet på web. Fornyelse af fjernlån kan ikke foretages fra SIP2 automater.
Forny fra lånerfane
1. Fremsøg låneren i F2 > Låner, åbn detaljevisningen og naviger til udlånsfanen.
2. På udlånsfanen vil alle lånerens udlån fremgå. Marker det lån det drejer sig om, og klik ”Forny valgte”.
3. Lånet vil nu mod låneren blive fornyet med forbehold, da det endelige svar afhænger af, hvad långivende bibliotek svarer. Fjernlånet skifter status til ”4.3 Anmodet om fornyelse”.
4. Hvis långivende bibliotek godkender fornyelsen, vil lånet skifte til ”4.5 Fornyelse accepteret”, og lånet vil mod låneren blive fornyet efter de regler, der er sat op på materialegruppen.
5. Hvis långivende bibliotek afviser fornyelsen, vil lånet skifte til ”4.6 Fornyelse afvist”, og låner vil modtage en besked om, at lånet skal afleveres inden for x-antal dage. Som default får låneren syv dage til at aflevere materialet. Dette kan konfigureres af systemadministratorer i serveropsætning.
6. Hvis långivende bibliotek ikke kan modtage beskeder om fornyelse, vil fjernlånet gå i status ”4.4 Fornyes manuelt” for at gøre opmærksom på, at det kræver manuel handling at forny det. Du skal selv gå ind og forny det.
Forny fra udlånsfane
1. Scan materialet i F2 Udlån.
2. Angiv den nye afleveringsdato for lånet, og tryk ’Afslut udlån’.
3. Lånet bliver nu fornyet med forbehold, og skifter status til ”4.3 Anmodet om fornyelse”.
4. Hvis låntagende bibliotek godkender fornyelsen, vil lånet skifte til ”4.5 Fornyelse accepteret”, og lånet vil mod låneren blive fornyet efter de regler, der er sat op på materialegruppen.
5. Hvis låntagende bibliotek afviser fornyelsen, vil lånet skifte til ”4.6 Fornyelse afvist”, og låner vil modtage en besked om, at lånet skal afleveres inden for x-antal dage. Som standard får låneren syv dage til at aflevere materialet. Dette kan konfigureres af systemadministratorer i serveropsætning.
6. Hvis långivende bibliotek ikke kan modtage beskeder om fornyelse, vil fjernlånet gå i status ”4.4 Fornyes manuelt” for at gøre opmærksom på, at det kræver manuel handling at forny det. Du skal selv gå ind og forny det.
Forny fra web
Samme proces/regler, som beskrevet ovenfor, er gældende, hvis låneren selv fornyer lånet på web.
Forny fra Fjernlånsoversigt
Hvis du fornyer et lån fra fjernlånsoversigten ved at skifte til ”4.3 Anmodet om fornyelse”, sker skiftet kun, hvis de lokale fornyelsesregler er overholdt. Hvis fornyelsen ikke er succesfuld, vil du få en besked om at prøve det i udlånsfanen, hvor du eventuelt kan gennemtvinge fornyelsen.