Under Admin > Filial kan du konfigurere reservationsregler for de enkelte filialer ved at åbne en given filials detaljeside og gå til fanen "Reservationsregler". Reserveringsregler bestemmer arbejdsgangen med opfyldelse af reservationer, samt hvilke filialer materialer kan opfylde reservationer på.
Arbejdsgang ved opfyldelse af reservation
Når et materiale er frataget til en reservation, er der tre muligheder for, hvordan materialet sættes på reservationshylden.
- Arbejdsgang ved opfyldelse af reservation med scan i Cicero:
- Materialet scannes i Cicero, og der udskrives en reservationsnote med reservationsnummer.
- Cicero sender besked til låneren om, at materialet er klar til afhentning. Reservationsnummer fra reservationsnoten sendes med.
- Specifikt for IMS-kunder: Cicero giver IMS besked om, at materialet er klar til afhentning.
- Arbejdsgang ved opfyldelse af reservation med scan i ekstern service (fx IMS):
- Materialet scannes på reservationshylden via ekstern service.
- Ekstern service sender placeringen for reservationen til Cicero.
- Cicero sender besked til låneren om, at materialet er klar til afhentning. Placeringen sendes med.
- Arbejdsgang ved opfyldelse af reservation med scan i både Cicero og ekstern service (fx IMS):
- Materialet scannes i Cicero, og der udskrives en reservationsnote med reservationsnummer.
- Materialet scannes på reservationshylden via ekstern service.
- Cicero sender besked til låneren om, at materialet er klar til afhentning. Reservationsnummer fra reservationsnoten sendes med.
I det første scenarie ændres materialet og reservationen til klar til afhentning, når materialet skannes i Cicero.
I de sidste to scenarier ændres materialet og reservationen til klar til afhentning, når Cicero modtager en besked fra den eksterne service om, at materialet er scannet på reservationshylden.