Under Admin > Placeringer ses en oversigt over alle oprettede placeringer. Herfra er det muligt at oprette, redigere og slette placeringer.
Der findes 4 forskellige placeringstyper/-niveauer:
- Afdeling
- Sektion
- Opstilling
- Delopstilling
De oprettede placeringer bruges til at angive et materiales placering på en filial samt på tværs af biblioteksvæsenet. Det er valgfrit om I ønsker at oprette placeringer for alle 4 placeringsniveauer.
Når I efterfølgende rundt omkring i Cicero vil søge et materiale frem på dets placering, er det muligt at vælge placering fra et placeringshierarki, der viser hvordan de forskellige afdelinger, sektioner, opstillinger og delopstillinger er knyttet sammen. Dette er især en fordel for skolerne, der kan have delopstillinger, der hedder det samme.
Opret ny placering
- Der kan oprettes en ny placering ved at trykke på ”Opret placering”.
- Udfyld værdierne:
- Navn og Kort navn: Placeringen angives forskelligt rundt omkring i Cicero med enten navn eller kort navn.
- Placeringstype: Placeringens type/niveau
- Tilknytning: Vises kun hvis placeringstypen er "Afdeling". Benyttes i forbindelse med indberetning til Danmarks Statistik (se Vejledning til opsætning af statistik (KLIK-opgave))
- Tryk ”Gem”
Slet placering
Du sletter en placering ved at trykke på den pågældende placering i tabellen, og derefter trykker "Slet" nederst på placeringens detaljeside.
Hvis placeringen er i brug, vil du blive informeret om det eller de steder den er i brug, inden sletningen gennemføres. Alt efter hvor placeringen er i brug er det muligt eller ikke muligt at gennemføre sletningen.
Brug af placering som blokerer for sletning
Hvis placeringen er benyttet én eller flere af nedenstående steder, skal du fjerne placeringen derfra, før du kan slette placeringen.
- Tema
- Hylde
- Sorteringsregel
- Placeringsregel
- Kassationsregel
- Abonnement for periodika
- Materialevalgsliste-skabelon
Brug af placering, hvor det er muligt at gennemføre sletning
Hvis placeringen er benyttet én eller flere af nedenstående steder, informeres du om dette inden sletning. Du har stadig mulighed for at gennemføre sletningen, hvilket i så fald vil resultere i, at den pågældende placering vil blive fjernet fra stedet det er i brug. Hvis fx et materiale har afdelingen "Ungdom", og afdelingen "Ungdom" slettes, vil materialet efterfølgende ikke have angivet nogen afdeling.
- Et eller flere materialer (herunder kasserede materialer)
- En eller flere aktive ordrelinjer
- En eller flere bestillingslinjer
- En eller flere bestillingslinje-skabeloner