Det er muligt at opsætte og anvende hylder med RFID på biblioteket. Man kan konfigurere følgende typer af hylder:
- Opstillingshylde: Kan benyttes til at sortere pluklisten, så materialer plukkes efter opstillingshyldens placering i biblioteket. Materiales opstillingshylde beregnes ud fra placering, dvs. at et materiale har den opstillingshylde hvis placering matcher materialets placering.
- Reservationshylde: En reservation kan opfyldes ved at scanne materialet på en bestemt reservationshylde. Hyldens navn kan efterfølgende blive sendt som en del af afhentnings-notifikationen til låneren. For at kunne scanne et materiale på en reservationshylde kræves integration fra et eksternt værktøj via Ciceros Circulation API. Når et materiale er scannet på en reservationshylde, vil navnet på hylden fremgå på materialets detaljeside.
Oversigt over hylder
Under Admin > Hylder ses en oversigt over alle oprettede hylder. Herfra er det muligt at:
- Filtrere oversigten på hyldetype og filial
- Oprette en ny hylde
- Slette en hylde fra tabellen
- Kopiere en hylde fra tabellen
- Indtaste eller scanne en hyldes RFID-nr.
- Hvis RFID-nr. genkendes, åbnes denne hyldes detaljeside
- Hvis RFID-nr. ikke kan genkendes, åbnes detaljeside for en ny hylde, hvor RFID-nr. automatisk indsættes fra start
Opret/rediger hylde
En hylde oprettes/redigeres i en detaljevisning, som består af:
- RFID-nr.
- Navn: Vises for lånere på afhentningsnotifikationer
- Sorteringsværdi: Bestemmer hvordan opstillingshylder sorteres på pluklisten. Laveste tal sorteres øverst. Kan angives som kommatal.
- Hyldetype
- Placering: Angiver hyldens placering på biblioteket.