På siden "Katalog" > "Materialer" kan du fremsøge materialer. Her kan du søge på følgende måder:
- Søge ved at benytte det tilgængelige søgekriterier
- Søge med CQL-koder
- Søge på materialenummer
Søg med søgekriterier
Du kan kombinere de tilgængelige søgekriterier for at præcisere din søgning. Tryk på "Flere filtre" for at få vist flere søgekriterier.
Det er muligt at få et overblik over anvendte placeringer, og indsætte en anvendt placering i søgningen. Klik på i "Filial"-feltet for at tilgå oversigten.
Søgekriterierne kan nulstilles ved at klikke "Nulstil".
Søgning med CQL-koder
Det er muligt at lave advancerede søgninger vha. CQL-koder (se CQL-søgning).
Med CQL-søgning er det ikke muligt at vise præcis hvor mange materialer søgningen resulterer i. I stedet vises hvor mange materialer der vises i tabellen lige nu (1) ud fra de bibliografiske poster som er hentet (2) samt alle de bibliografiske poster søgningen resulterer i (3).
Bemærk at søgning ved hjælp af CQL ikke kan kombineres med ”Flydegruppe”, ”Tema”, ”Ikke udlånt fra” og ”Markeret af kassation”.
Søg på materialenummer
Ved søgning på materialenummer vil øvrige søgekriterier blive nulstillet. En liste med flere materialer kan opbygges ved at søge på ét materialenummer ad gangen.
Bemærk, at hvis der allerede er foretaget en søgning med andre søgekriterier (f.eks. placering eller status), vil søgning på et specifikt materialenummer fjerne materialet fra resultatlisten i stedet for at tilføje det. Dette kan bruges f.eks. til materialepleje, hvor en række materialer kan fremsøges, findes på hylderne, og derefter fjernes et ad gangen efter endt behandling.
Hvis du derfor ønsker at foretage søgning på materialenummer efter at have anvendt andre søgekriterier, skal du nulstille søgeresultatet før du indtaster/scanner materialenummer.
Søg via upload af materialenumre
Det er også muligt at uploade en csv-fil med materialenumre ved at trykke på "Flere filtre" og derefter trykke "Fremsøg via upload af csv-fil...". Dette vil fremsøge materialer med de materialenumre, som fremgår af csv-filen.
OBS! Det er vigtigt at hvert nummer fremgår på hver sin linje i csv-filen, for at søgningen kan gennemføres korrekt.
Eksempel på indhold i en cvs-fil:
29583750
94827357
74810582
Søgeresultat
Når søgningen er fuldført, vises resultaterne i en tabel. Herefter kan du klikke på et materiale for at åbne materialets detaljeside, eller markere checkbox'ene i venstre side for at udføre handlinger på materialerne.