På et materiales detaljeside kan du skrive materialeinformation til RFID-tags. Er der tale om et enkelt materiale, skrives information til et enkelt tag. Er der tale om et materialesæt, skrives det samme materialenummer til alle tags i materialesættet.
Forudsætningen for at kunne skrive til RFID-tags er, at der er tilsluttet en RFID-scanner, og at den er konfigureret på din enhed - se Opsætning af RFID-scanner.
Der kan både skrives til RFID-tags før og efter påsætning af RFID-tagget på materialet.
Skriv til RFID-tags for enkelte materialer
- Fremsøg et materiale og åben materialets detaljeside
- Placér materialet med RFID-tag på scanneren.
- Sørg for at materialets ”Vedlagte materialer” er ”0”.
- Klik på ”Skriv til RFID-tag”-knappen nederst på siden.
Skriv til RFID-tags for materialesæt
- Fremsøg et materiale og åben materialets detaljeside
- Placér alle materialer i materialesættet med påsatte RFID-tags på scanneren.
- Ved materialesæt skal det fremsøgte materiales ”Vedlagte materialer” være antallet af materialer fraregnet hovedmaterialet. Hvis der fx er fem materialer i sættet, skal ”Vedlagte materialer” være fire.
- Klik på ”Skriv til RFID-tag”-knappen nederst på siden.
- Ved skrivning til materialesæt skal antal tags på scanneren være korrekt. Ved for få eller for mange tags gives beskederne: ”Der ligger for få tags på scanneren” eller ”Der ligger for mange tags på scanneren”.
I materialesøgningen kan du afprøve, om RFID-tag’ene er korrekte.
⚠️ OBS! Hvis du ikke kan se knappen "Skriv til RFID-tag" eller du får en fejlbesked når du forsøger at skrive til RFID-scanneren, bør du tjekke at scanneren er korrekt sat op. Se Opsætning af RFID-scanner.