Følgende er en beskrivelse af de forskellige typer mellemværende i Cicero.
Gebyr (overskredet udlån)
Gebyrer oprettes, når et udlån overskrider afleveringsfristen. Der findes to typer: "Hændelsesgebyrer", som oprettes ved specifikke hændelser efter afleveringsfristens udløb (aflevering, fornyelse eller bero-sætning), og "Periodegebyrer", som oprettes automatisk når materialet stadig ikke er afleveret efter et bestemt antal dage. Gebyrer for overskredet udlån kan også oprettes manuelt. Læs mere under Automatisk oprettelse af gebyr.
Gebyr (rykker)
Oprettes når en låner har overskredet en konfigureret beløbsgrænse for ubetalte mellemværender. Konfiguration af dette gebyr kan findes under Admin > Generelle indstillinger > Mellemværende > Rykker for manglende betaling. Biblioteket kan konfigurere antal rykkernotifikationer, tidsfrister og gebyrbeløb. Bemærk at rykkernotifikationer kan sendes uden opkrævning af gebyr og kan konfigureres under Admin > Notifikationer > Rykker for manglende betaling. Et rykkergebyr kan ikke oprettes manuelt.
Erstatning
Oprettes automatisk for et materiale når et udlån har passeret afleveringsfristen med et konfigurerbart antal dage. Erstatningen består af materialepris samt håndteringsomkostninger. Materialet markeres som "Udlånt med erstatning" og kan ikke udlånes til andre lånere. Erstatninger kan også oprettes manuelt. Læs mere under Automatisk oprettelse af erstatning.
Fritagelse for mellemværende
Lånere kan fritages for automatisk oprettelse af de forskellige typer af gebyr og/eller erstatning gennem den lånergruppe, de tilhører. Fritagelsen påvirker ikke muligheden for at oprette mellemværender manuelt. Læs mere under Fritagelse for gebyr og/eller erstatning.