Følgende er en beskrivelse af de forskellige typer mellemværende i Cicero.
Gebyr (overskredet udlån)
Gebyrer oprettes, når et udlån overskrider afleveringsfristen. Der findes to typer: "Hændelsesgebyrer", som oprettes ved specifikke hændelser efter afleveringsfristens udløb (aflevering, fornyelse eller bero-sætning), og "Periodegebyrer", som oprettes automatisk når materialet stadig ikke er afleveret efter et bestemt antal dage. Gebyrer for overskredet udlån kan også oprettes manuelt.
Læs mere under Automatisk oprettelse af gebyr.
Gebyr (hjemkaldelse)
Skal konfigureres, hvis en låner skal modtage et gebyr, når der afsendes hjemkaldelser af udlån, der har overskredet afleveringsfristen. Biblioteket kan konfigurere op til 3 hjemkaldelser, tidsfrister for afsendelse af disse og gebyrbeløb. Det er også muligt at sende hjemkaldelser uden opkrævning af gebyr. Et gebyr for hjemkaldelser kan ikke oprettes manuelt.
Læs mere under Automatisk oprettelse af gebyr (hjemkaldelse).
Gebyr (rykker for betaling)
Skal konfigureres, hvis en låner skal modtage et rykkergebyr for manglende betaling af mellemværender. Gebyret oprettes når en låner har overskredet en konfigureret beløbsgrænse for ubetalte mellemværender. Biblioteket kan konfigurere antal rykkernotifikationer, tidsfrister og gebyrbeløb. Det er også muligt at sende rykkernotifikationer uden opkrævning af gebyr. Et rykkergebyr kan ikke oprettes manuelt.
Læs mere under Automatisk oprettelse af gebyr (rykker for betaling)
Gebyr (reservation)
Skal konfigureres, hvis en låner skal betale et gebyr for at oprette reservationer. Gebyret oprettes, når der oprettes en reservation til låneren. For parallelle reservationer oprettes kun ét gebyr. Reservationsgebyrer kan konfigureres i Admin > Generelle indstillinger > Mellemværender > "Gebyrbeløb for oprettelse af reservationer". Gebyret kan ikke oprettes manuelt på en låner.
Gebyr (service)
Servicegebyrer anvendes til at registrere særlige ydelser eller services, som biblioteket tilbyder (fx brug af printer eller kopimaskine). Disse kan oprettes manuelt på en låner, eller gennem CMS API'et. Bemærk, at funktionaliteten i CMS API'et skal implementeres af en CMS-udbyder for at kunne anvendes.
Erstatning
Oprettes automatisk for et materiale når et udlån har passeret afleveringsfristen med et konfigurerbart antal dage. Erstatningen består af materialepris samt håndteringsomkostninger. Materialet markeres som "Udlånt med erstatning" og kan ikke udlånes til andre lånere. Erstatninger kan også oprettes manuelt.
Læs mere under Automatisk oprettelse af erstatning.
Fritagelse for mellemværende
Lånere kan fritages for automatisk oprettelse af de forskellige typer af gebyr og/eller erstatning gennem den lånergruppe, de tilhører. Fritagelsen påvirker ikke muligheden for at oprette mellemværender manuelt.
Læs mere under Fritagelse for gebyr og/eller erstatning.