Funktion: Udlån og fornyelse af materialer
Hovedområde: Cirkulation
Fane: Udlån
Underområde: Udlån
Hvis man ikke benytter sig af selvbetjeningsterminalerne, kan man i Cicero udlåne og forny materialer i F2->Udlån->Udlån. Det er en forudsætning, at låneren allerede er oprettet. Låner kan vælges ved følgende handlinger:
• Scan eller indtast låners kortnummer. Hvis påkrævet, skal låners PIN-kode tastes ind. Søges der efter et ukomplet navn eller nummer, åbnes ”Søg låner” ( ) automatisk og foretager en søgning, hvorunder det er muligt at fremsøge låneren på navn/adresse. Her kan trunkerings-wildcard også benyttes ved brug af * efter det indtastede nummer hvis ikke hele nummeret kendes. Hvis låner findes, vil låneroplysninger blive vist på skærmen, herunder låners navn, lånerens samlede udlånte materialer, reservationer klar til afhentning og mellemværende.
• Hvis lånerens kortnummer ikke umiddelbart kendes, kan låneren fremsøges via søgefunktionen.
Scan eller indtast manuelt de materialer, der skal udlånes eller fornyes. Hvis låner allerede har lånt materialet, bliver materialet fornyet, med mindre der er reservationer på det, eller materialet har en ubetalt erstatning. Gennemtvinges fornyelse af et udlån, hvor der er en ubetalt erstatning, annulleres erstatningen. Er materialet registreret som udlånt til en anden låner, afleveres materialet automatisk og udlånes til den nye låner.
Scanning kan gøres med stregkodelæser og RFID-scanner, hvis det er tilgængeligt og konfigureret på klienten. Se Udlån for flere informationer om udlån via RFID-scanner.
Hvis udlån af et materiale bryder nogle regler, vises et advarselsikon yderst til venstre i tabellen. Selvom der er advarsler, kan udlånet i nogle tilfælde stadig gennemtvinges, afhængig af den aktuelle advarsel (se Notifikationsikoner) og ens brugerrettigheder.
Et materiale i tabellen kan åbnes ved at klikke to gange på rækken i tabellen.
Når materialerne er scannet ind, kan du gennemføre udlånet ved at trykke på knappen ”Afslut udlån”.
Du bliver notificeret om, at processen forløb uden problemer. Herefter udskriver applikationen en kvittering på den opsatte bonprinter. Se Klientopsætning for yderligere information om opsætning af bon-og labelprinter. Det er muligt at fravælge udskrift af kvittering, hvis en sådan ikke ønskes. Der er desuden mulighed for at få sendt kvitteringen til låneren via dennes foretrukne notifikationsform, f.eks. e-mail eller sms. Dette kan tilvælges ved checkboksen ”Send Kvittering”.
Bemærk, at du kan sætte en speciel afleveringsfrist på hvert materiale på tabellen, dette gøres under kolonnen afleveringsfrist. Hvis du gerne vil ændre flere materialers afleveringsfrist til det samme, kan du markere de pågældende materialer som du ønsker at ændre afleveringsfrist for. Når du derefter ændrer afleveringsfristen for en af de markerede bliver afleveringsfristen ændret for samtlige markerede materialer til det valgte.
Oprettelsen af et udlån på materialet “Harry Potter og De Vises Sten” til låneren Merle Christiansen.