Cicero kan konfigureres til at håndtere aflevering af materialer med betalt erstatning på forskellige måder:
- Aflevering er altid muligt
- Aflevering er muligt inden for en given periode efter oprettelse af erstatningen
- Aflevering er aldrig mulig
Under Admin > Generelle indstillinger > Bibliografisk post og materialer > Aflevering af materiale med betalt erstatning kan du konfigurere, hvorvidt materialer med betalt erstatning kan afleveres, og inden for hvilken periode efter erstatningen er oprettet, det skal være muligt.
Aflevering inden for perioden / aflevering altid muligt
Når et materiale med betalt erstatning afleveres, sker følgende:
- Materialet afleveres
- Materialet indgår i beholdning og opdateres efter sorteringsregler.
- Cicero opretter automatisk en opgave "Materiale med betalt erstatning afleveret".
- Dette skal konfigureres under Arbejdsområder til opgaver.
- Opgaven indeholder materialenummer og lånernummer.
- En medarbejder skal vurdere, om erstatningen skal tilbagebetales til låneren.
- Læs mere under Håndtering af mellemværende.
Aflevering efter perioden er udløbet / aflevering aldrig muligt
Hvis materialet afleveres efter den konfigurerede periode, eller hvis det aldrig er muligt at aflevere materialer med betalt erstatning, bliver afleveringen afvist.
Samspil med SIP2 og Cicero Slide
Aflevering via SIP2 (fx selvbetjeningautomater) og Cicero Slide har hver deres indstilling til at tillade/nægte aflevering af materialer med betalt erstatning. Samspillet mellem de 2 konfigurationer fungerer således:
| SIP2/Slide indstilling | Konfiguration: "Aflevering af materiale med betalt erstatning" | Resultat |
| Aflevering IKKE tilladt | Alle konfigurationer | Aflevering fejler |
| Aflevering tilladt | Aflevering er altid muligt | Aflevering tilladt |
| Aflevering tilladt | Aflevering er muligt inden for en given periode efter oprettelse af erstatningen |
Aflevering tilladt inden for perioden. Aflevering uden for perioden fejler. |
Læs evt. mere under SIP2-opsætning (selvbetjeningsautomat mv.) og Cicero Slide Brugervejledning.
OBS! Aflevering i Cicero Mobile er ikke påvirket indstillingerne i SIP2 eller Slide.