Funktion: Opsætning af regler for automatisk at markere materialer til kassation
Hovedområde: Admin
Fane: Kassationsregler
Funktionaliteten i denne fane giver mulighed for at opsætte regler for hvilke materialer, der løbende automatisk skal sættes til ”Markeret til kassation”. Dette giver derved mulighed for helt automatisk at skabe en liste med materialer, som muligvis skal kasseres. Disse materialer kan fremsøges i F2->Søgning->Søg materiale og vælge ”Ja” i ”Markeret til kas.”.
Oversigt over regler for automatisk markering til kassation.
Opret/rediger en kassationsregel
1. For at oprette en kassationsregel, skal du klikke på eller dobbeltklikke på en eksisterende regel i tabellen for at redigere denne.
2. Herved åbnes detaljesiden, hvorfra du kan konfigurere din kassationsregel. Du kan konfigurere følgende:
• Navn
• Beskrivelse
• Materialegruppe (hvilke materialegrupper reglen skal gælde for – vælges ingen gælder den for alle materialegrupper)
• Placering (hvilke placeringer reglen skal gælde for – vælges ingen gælder den for alle placeringer)
• Kriterier
o Materialets anskaffelsesdato ældre end
o Antal udlån af et materiale over en opsat periode
3. Til sidst klikkes der på ”Gem”, og reglen vil nu fremgå af tabellen.
Kun et materiale som er indeholdt inden for den/de specificerede materialegruppe(r) og/eller placering(er) samt opfylder begge kriterier vil få sat flueben i ”Marker til kas.”. Bemærk, en kassationsregel skal have mindst en af de to kriterier opsat for at kunne blive gemt.
Vær opmærksom på at hvis den valgte placering indeholder en tom oplysning (fx ingen afdeling) vil systemet markere både materialer hvor afdeling er tom og hvor den er udfyldt, såfremt resten af placeringsoplysningerne matcher.
I og med, at du kan specificere, at en kassationsregel kun skal gælde for nogle specifikke materialegrupper eller placeringer, kan det være fordelagtigt at dele disse op. Dette kan for eksempel være nyttigt, hvis billedbøger skal kasseres efter tre år og almindelige bøger skal kasseres efter to år.
For at anvende kassationsreglerne skal det periodiske job ”Marker til kassation” være slået til i F7 (se opsætningsvejledningen).
Hver lørdag nat kører jobbet, og alle materialer, der opfylder en kassationsregel, får sat flueben i ”Marker til kas.”.