Funktion: Opsætning af lånergrupper og filialrettigheder
Hovedområde: Admin
Fane: Lånere
Du kan opsætte de lånergrupper, dit biblioteksvæsen har behov for. Lånerne kan efterfølgende knyttes til lånergruppen, og lånergruppen kan tilknyttes til materialegruppens udlånsprofiler. Endvidere kan du opsætte filialrettigheder for disse lånergrupper, hvor du kan styre, hvilke rettigheder en given lånergruppe skal have på de forskellige filialer i dit biblioteksvæsen.
Opsætning af lånergrupper
Lånergrupper er struktureret i et hierarki. Lånere, som er knyttet til en lånergruppe, er automatisk knyttet til alle grupper over denne. I eksemplet vil en låner, som er knyttet til ”Udenlandske biblioteker”, således også være knyttet til ”Biblioteker” og ”Alle”.
1. Der kan oprettes en ny undergruppe ved brug af på en gruppe.
2. En eksisterende gruppe kan slettes ved brug af . Bemærk at eventuelle undergrupper også vil blive slettet. Hvis der findes undergrupper, lånere eller udlånsprofiler tilknyttet lånergruppen vil der komme en advarsel.
3. Den øverste gruppe, som repræsenterer samtlige lånere på biblioteket, kan ikke slettes.
Lånergrupper opsættes i en hierarkisk struktur. Lånere, som er knyttet til en gruppe, er automatisk knyttet til alle grupper over denne.
På en lånergruppe kan det konfigureres, om lånergruppen skal fritages for gebyrer, fritages for erstatninger, fritages for modtagelse af automatisk afsendte saldoopgørelser og/eller fritages for e-mailverifikation. Dette gøres ved at redigere en lånergruppe og markere de ønskede fritagelser. Hvis en lånergruppe er fritaget for en af disse, er lånergrupper under denne lånergruppe også fritaget.
”Fritag for gebyr” betyder, at lånere i gruppen ikke automatisk vil få tilskrevet gebyr. Gebyrer kan oprettes manuelt til en låner, der er fritaget for gebyrer.
”Fritag for erstatning” betyder at lånere i gruppen ikke automatisk vil få oprettet erstatning for ikke-afleverede materialer. Er låneren fritaget for erstatning vil der ikke tilskrives gebyr til låneren, selvom låneren ikke er fritaget for gebyr. Erstatninger kan oprettes manuelt til en låner, der er fritaget.
Hvis låneren er medlem af flere lånergrupper, hvoraf nogle er fritaget for gebyr/erstatning og andre ikke er, afhænger fritagelsen af, hvilken lånergruppe der blev anvendt ved udlånet, dvs. hvilken udlånsprofil på materialets lånergruppe, der matchede lånerens lånergrupper. Se mere om opsætning af udlånsprofiler i Materialegrupper og udlånsprofiler.
”Fritag for automatisk saldoopgørelse” betyder, at lånere i gruppen ikke modtager automatisk afsendte saldoopgørelser. Hvis en låner er medlem af flere lånergrupper, så er vedkommende fritaget for saldoopgørelser, hvis blot én af disse lånergrupper er markeret som fritaget. Saldoopgørelser kan altid sendes manuelt fra lånerens detaljeside eller fra F5àMellemværenderàSøg låner, selvom låneren er fritaget.
"Fritag for e-mailverifikation" betyder, at hvis en låner er medlem (enten direkte eller nedarvet) af en lånergruppe, som er fritaget for e-mail-verifikation, vil lånerens e-mailadresser (samt e-mailadresser på en evt. økonomisk ansvarlig) automatisk blive sat som verificeret. Dette gælder også, hvis en af lånerens lånergrupper bliver sat som fritaget efter låneren har modtaget en verifikations-e-mail. Låneren vil ikke skulle verificere eksisterende e-mailadresser, hvis fritagelsen senere fjernes - kun nye e-mailadresser.
En lånergruppe kan sættes op med ”Specialhåndtering”. Dette betyder, at alle reservationer for lånere i denne lånergruppe vil blive markeret med ”specialhåndtering” i databasen. Denne markering kan bruges i sorteringsregler (se sorteringsprofiler), og markeringen sendes til IMS for den pågældende reservation (se [IMS brugervejledning]). Hvis en låner er med i flere lånergrupper, bliver lånerens reservationer markeret med ”specialhåndtering”, hvis bare én af disse lånergrupper er markeret med ”Specialhåndtering”.
”Skoleklasse (vises i tabeller, mv.)” betyder at lånere i denne gruppe får vist deres lånergruppe i udvalgte tabeller og menuer, hvor det normalt ellers kun er lånerens navn, der vises. Bemærk, denne funktionalitet forudsætter at ”Visning af skoleklasse ved låner” er sat til TRUE under F7 > Serveropsætning.
"Tillad lånere at ændre pinkode" betyder at lånere, der er med i en lånergruppe, hvor denne er slået til, har mulighed for at ændre sin pinkode i Cicero Surf. Hvis låneren er med i flere lånergrupper, kan låneren ændre sin pinkode i Cicero Surf, hvis blot én af lånergrupperne tillader ændring af pinkode.
Det er muligt at sætte ”Max antal reservationer”, der er tilladt for lånere i en lånergruppe. Hvis lånergruppen har undergrupper, vil værdien også gælde for undergrupperne. Hvis en låner er medlem af flere lånergrupper, så vil den mest lempelige regel gælde. Det er muligt for en bibliotekar at gennemtvinge reservationer, der overskrider reservationsgrænsen.
Under ”Rettigheder i eksterne ressourcer” kan lånergruppen tildeles rettighederne som er konfigureret i ”Opsætning af lånerrettigheder i eksterne ressourcer” under F7 > Serveropsætning.
Du kan opsætte en udløbsdato for en lånergruppe i feltet ”Gruppen udløber”. Sættes der en udløbsdato vil lånergruppen blive slettet efter udløbsdatoen og lånerne vil derved miste deres tilknytning til denne lånergruppe.
Opsætning af filialrettigheder på lånegrupper
Under fanen ”Filialrettigheder” for en given lånergruppe kan du opsætte regler for hvilke filialer en låner må låne, reservere og må booke på. Disse regler gælder kun for oprettelse af lån, reservationer og bookinger.
• Må låne på: Denne gælder for lån der foretages uden foregående reservation.
• Må reservere på: Denne refererer til om lånergruppen må afhente reservationer på en given filial.
• Må booke på: Denne refererer til om lånergruppen må booke på en given filial.
Er der ingen filialrettigheder opsat for lånergruppen, har låneren som udgangspunkt tilladelse til at foretage lån, reservationer og bookinger på alle tilknyttede filialer.
Ved oprettelse af en lånergruppe vil filialrettighederne blive nedarvet fra lånergruppen et niveau over. Vil man have samme filialrettigheder på samtlige undergrupper til en lånergruppe, kan du klikke på ”Gem og Kopier til undergrupper” til at kopiere filialrettighederne til lånergruppens undergrupper.
Opsætning af filialrettigheder.