Funktion: Opsætning af automatisk oprettelse af materialevalgslister
Hovedområde: Admin
Fane: Materialevalgslister
Du kan oprette skabeloner til 3 typer af automatisk genererede materialevalgslister:
- Populære materialer
- Materialer til booking
- DBC-ugelister
En ny materialevalgsliste for "Populære materialer" og "Materialer til booking" genereres automatisk ud fra en skabelon hver lørdag nat, såfremt det natlige job ”Indstilling af det periodiske job 'Systemgenereret ugeliste’” under kategorien ”System” i F7->Serveropsætning->Serveropsætning er sat til ”true”.
DBC-ugelister genereres ved at trykke på -ikonet under F3 -> Materialevalg, og derefter vælge den ønskede uge.
Opret skabelon
Skabelonerne for en liste oprettes/redigeres ved at gøre følgende:
- Øverst kan du vælge, hvilken type skabelon du vil oprette.
- Klik på ”Opret skabelon” eller dobbeltklik på en eksisterende skabelon i tabellen for at redigere denne.
- Udfyld relevant information om skabelonen.
- Vælg om skabelonen er aktiv. Er den ”ikke-aktiv”, vil der ikke genereres materialevalgslister ud fra denne skabelon. Det kan til enhver tid ændres, hvorvidt skabelonen er aktiv eller ”ikke-aktiv”.
- Klik på ”Gem”
Når en liste genereres, vil listens navn blive konstrueret således: <skabelonens navn><år>.<uge>.
Populære materialer
I skabeloner under "Populære materialer" kan du angive flere forskellige kriterier. Alle angivne kriterier skal være opfyldt for at en bibliografisk post kommer på materialevalgslisten.
- Reservationskø pr. materiale over: En bibliografisk post kommer på materialevalgslisten såfremt dets antal af reserveringer per materiale overstiger den angivne værdi. I denne beregning medtages periodika og fjernlån ikke. På listen vil der også fremkomme bibliografiske poster uden materialer i beholdning, såfremt posterne har reservationer. Dette kriterie er obligatorisk.
- Placering: En bibliografisk post kommer på materialevalgslisten, hvis den har mindst 1 materiale med den angivne placering.
- Materialegruppe: En bibliografisk post kommer på materialevalgslisten, hvis den har mindst 1 materiale med den angivne materialegruppe.
Prioritering af lister
Listerne oprettet under "Populære materialer" prioriteres ift. hinanden. Dvs. hvis en post tilføjes til en liste, vil den ikke blive tilføjet til lavere prioriterede lister, selvom posten opfylder alle kriterierne. Prioriteringen kan ændres i tabellen ved at markere en skabelon og derefter trykke "Flyt op/ned" i bunden af skærmen.
Det er dog muligt for en skabelon at ignorere prioriteringen og altid tilføje poster til en liste, såfremt de opfylder kriterierne, ved at sætte flueben i værdien: "Medtag materialer der også medtages i lister med højere prioritering". Hvis et bibliografisk post tilføjes til flere lister samme uge, så vil der blive oprettet en kommentar om dette på den bibliografiske post inde på selve materialevalgslisten i F3 > Materialevalgslister.
Materialer til booking
I skabeloner under "Materialer til booking" kan du angive en værdi i kriteriet ”Ledige bookbare mat. næste 100 dage under”. Her kommer en bibliografisk post på materialevalgslisten, såfremt det samlede antal af ledige bookbare materialer på en post er under den angivne værdi på et givent tidspunkt i løbet af de næste 100 dage. Endvidere kan det vælges kun at kigge på en specifik filial. Vælges der ingen filial, kigger den på samtlige bookbare materialer som er tilgængelige.
DBC-ugelister
En ny DBC-ugeliste kan generes hver uge. Selve listen genereres i F3 -> Materialevalg, se materialevalg for mere information herom. På denne liste vil der fremgå alle de nyeste poster indenfor et defineret katalog og en CQL-søgning.
Skabelonen for listen opsættes ved at definere en CQL-søgning og det katalog, hvor søgningen skal foretages i. Et katalog er f.eks. ”dbf” eller ”bkm”.
Hos DBC vil søgningen blive konstrueret således: kk=<KATALOG><ÅR><UGE> AND <CQL>. Denne streng kan også anvendes alle andre steder i Cicero, hvor det er muligt at søge CQL hos DBC, så du manuelt kan fremsøge en liste for et givet tidspunkt.
Skabelonen kan checkes for at se, om den indeholder fejl, og om den resulterer i fundne poster. Dette gøres ved at klikke på ”Check skabelon”.