Når materialerne kommer retur fra låneren, skal de afleveres i Cicero. Materialer der afleveres før hele bookingen er gennemført medregnes som tilgængelige og kan derfor benyttes af andre bookinger. For at aflevere scannes stregkoden på følgesedlen – dette kan gøres enten i F2 > Aflever eller Aflever-funktionen i selvbetjeningsklienten. Hvis følgesedlen ikke er kommet med retur, kan du fremsøge bookingen på ”Status opfyldt” i kombination med f.eks. på den skole, som har lånt materialerne, eller på materialets titel.
Aflever materialer uden stregkoder:
1. Marker bookingen med en checkboks til venstre i tabellen.
2. Klik på ”Aflever”-knappen under tabellen.
3. Indtast det antal materialer, der afleveres.
4. Klik på aflever. Det valgte antal materialer afleveres i Cicero.
5. Hvis alle materialer er afleveret, får bookingen status ”Gennemført”.
6. Hvis ikke alle materialer blev afleveret, beholder bookingen status ”Opfyldt”.
Aflever ved at scanne bøgernes stregkoder
1. Gå til F2 > aflever.
2. Scan bøgernes stregkoder.
3. Klik på afslut.
Du kan til enhver tid åbne en booking, markere et antal materialer og aflevere ved at trykke på ”Aflevér valgte”.