I lånerstatus vises detaljer om en låner. Lånerstatus kan vises ved:
• At dobbelt-klikke på en fremsøgt låner i søgningstabellen.
• At klikke på brugernes navn, som står over tabellen, ved udlån/aflevering eller reservation. Ved klik på f.eks. ”Udlånte”-tallet hoppes der direkte til ”Udlån” fanen.
Når låner er søgt frem, er der følgende valgmuligheder:
• For at se stamdata for låneren vælges fanen ”Låner”.
• For at se udlån for låneren vælges fanen ”Udlån”.
• For at se reservationer for låneren vælges fanen ”Reservationer”.
• For at se gebyrer og erstatninger for låneren vælges fanen ”Mellemværende”.
• For at se beskeder sendt til låneren vælges fanen ”Beskeder”.
Lånerstatus viser detaljer om en låner. De forskellige informationer tilknyttet låner er opdelt i faner. Indholdet af ”Låner”-fanen er afhængigt af, hvilken lånertype der vises. F.eks. vil en virksomhed have andre stamdata end en låner af typen person.
Lånerfanen
På ”Låner”-fanen kan du se og redigere en låners stamdata. Hvis du fortryder foretagede ændringer, kan du trykke på ”Annuller”. Ved forkert udfyldelse af stamdata, f.eks. for få cifre i CPR-nummer, vil du få en fejlmeddelelse, og det vil ikke være muligt at gemme ændringerne.
Lånerens status kan printes på lånerdetaljesiden ved at klikke på ”Print lånerstatus”. Ved print af lånerens status samles en liste over lånerens navn, låner nr., lån, reservationer og gebyrer.
Udlånsfanen
På ”Udlån”-fanen vises de materialer, der er udlånt til låneren. Antallet af udlån vises i fanens titel. F.eks. betyder ”Udlån (9)”, at der er ni udlån. Materialer, der har overskredet afleveringsfristen, vises med et i ”Afleveringsfrist” kolonnen. Endvidere viser denne fane også en oversigt over materialer afleveret inden for de sidste 30 dage.
Forny og sæt i bero fra udlånsfanen
Fra ”Udlån” fanen kan du forny materialer eller sætte dem i bero. Fornys materialer herfra, er det muligt at få printet en fornyelseskvittering.
For at forny et eller flere udlån skal de først markeres. Tryk derefter ”Forny valgte”. For at forny alle udlån trykkes ”Forny alle”.
• Hvis udlånene fornys, vises der meddelelse herom, og der vises et ”succes”-ikon. ”Afleveringsfrist”-kolonnen opdateres og viser den nye afleveringsfrist.
• Hvis udlånet ikke kan fornys, vises begrundelsen for afvisning i en besked, når man fører musen over . Begrundelse for manglende fornyelse kunne være, at materialet er reserveret, eller at det har været fornyet det maksimale antal gange.
• Hvis et udlån ikke kan fornyes, og du har rettighed til at overskrive, kan du gennemtvinge fornyelsen. Det gøres ved at markere de materialer, der ikke kunne fornys og derefter trykke på ”Gennemtving fornyelse”.
For at sætte et udlån i bero skal et udlån vælges og efterfølgende vælges ”Sæt i bero” i menuen nederst til venstre. Der skal nu indtastes eller vælges en ny afleveringsfrist. Klik ”OK”, og applikationen opdaterer udlånet med den nye afleveringsfrist og kvitterer med besked om, at udlånet er sat i bero, og udlånet får status ”Sat i bero”. Er der aktive reservationer på det lånte materiale (reserveringer på materialenummeret), gives besked i en pop-up. Lånere kan ikke forny materialer sat i bero (via fx CMS API), men biblioteksmedarbejderen kan gennemtvinge fornyelser af materialer i bero.
Kassation fra udlånsfanen
Det er muligt at kassere materialer fra fanen ”Udlån”.
Dette gøres ved at vælge lånene for de materialer, der skal kasseres, og vælge ”Kassér valgte materialer” i menuen nederst til venstre. Man kan også vælge ”Kassér alle materialer” for at kassere alle de materialer, der kan kasseres. Når materialerne kasseres, sættes lånet til Afleveret.
Bemærk: Materialer kan kun kasseres, hvis låneren har et aktivt lån på materialet. Materialer kan ikke kasseres, hvis de er fjernlånsmaterialer, eller hvis de har en ubetalt erstatning.
Der vises en advarsel, hvis et materiale er det sidste, der kan opfylde en reservation eller booking, men materialet kan stadig kasseres. Dette vil udløse evt. konfigureret håndtering af reservationer som beskrevet her.
Udlånsfanen giver et overblik over en låners udlån. Fra denne fane er det muligt at forny udlån, sætte udlån i bero, samt kassere udlånte materialer.
Reservationsfanen
I fanens titel vises antallet af de reservationer, der er klar til afhentning i parentes.
På reservationer klar til afhentning vises: forfatter, titel, materialenummer, faustnummer, reservationstype, afhentningssted, sidste afhentningsdato og afhentningsnummer.
Antallet af aktive reservationer vises under kolonnen med reservationer klar til afhentning, hvilket ses nedenfor.
På de aktive reservationer får du oplysninger om: forfatter, titel, materialenummer (hvis det er en reservation på et enkelt materiale), faustnummer, reservationstype, afhentningssted, dato for oprettelsen af reservationen, interessedato og nummer i reservationskøen.
Reservationsfanen viser oversigt over låners reservationer. Nederste tabel indeholder alle lånerens reservationer. Øverste tabel viser de reservationer, der er klar til lånerens afhentning.
Du kan slette reservationer ved at klikke på krydset. Både reservationer klar til afhentning og aktive reservationer kan slettes. Den reservation, der ønskes slettet, skal være markeret. Disse handlinger kan fortrydes, da ændringerne først træder i kraft, når du klikker på ”Gem” knappen.
Du kan tilføje, ændre, slette eller se en tilknyttet note til en reservation. Dette gøres ved først at markere reservationen og derefter klikke på .
På de aktive reservationer kan interessedatoen ændres – enten ved at ændre datoen manuelt i feltet eller ved at bruge kalenderen til højre for det. Endvidere kan du også ændre afhentningsfilialen.
Mellemværendefanen
På ”Mellemværende” vises lånerens mellemværender. Tallet, der vises i fanens titel, angiver det samlede beløb, der skyldes. F.eks. betyder ”Mellemværende (kr. 120,00)”, at låneren samlet skylder kr. 120,00.
Et mellemværende kan være tilknyttet mange materialer. Information om disse materialer kan ses ved at holde musen over kolonnerne ”Forfatter” og ”Titel”.
Mellemværendefanen viser en oversigt over lånerens mellemværende.