På siden "Katalog" > "Bibliografiske poster" kan du fremsøge bibliografiske poster. Her kan du søge på følgende måder:
- Søge ved at benytte det tilgængelige søgekriterier
- Søge med CQL-koder (se CQL-søgning)
Søg med søgekriterier
Du kan søge efter poster, hvor postens materialer har en bestemt placering, ved at klikke på i ”Placeringer”-feltet. Derefter præsenteres du for et placeringshieraki, hvor du kan vælge en bestemt placering.
Som udgangspunkt returnerer søgningen kun resultater, der er beholdning på. Hvis du ønsker at søge materialer, som biblioteket ikke nødvendigvis har beholdning på, skal du fjerne den blå markering i ”Beholdning”.
Du kan se flere søgekriterier ved at klikke på "Flere filtre".
Søgeresultat
Når søgningen er fuldført, vises resultaterne i en tabel. Herefter kan du klikke på en post for at åbne postens detaljeside, eller markere checkbox'ene i venstre side for at udføre handlinger på posterne.
I tabellen kan du blandt andet se, hvor mange materialer, der er for hver post, samt hvor mange af disse materialer, der har statussen "Hjemme".