Du kan overføre alt relateret indhold fra en bibliografisk post til en anden bibliografisk post. Det vil sige alle materialer, reservationer, bookinger, lån, ordrelinier, grundkort og abonnementer.
Dette gøres på følgende måde:
- Fremsøg den bibliografiske post under "Søg bibliografisk post", der skal flyttes indhold fra.
- Åbn detaljesiden.
- Klik på "Overfør" nederst på siden.
- I dialog-vinduet skal du indtaste det FAUST-nr., som indholdet skal flyttes og derefter klikke "Søg".
- Når den bibliografiske post, som indholdet skal flyttes til, er fremsøgt, vises et udvalg af postens felter, så det er muligt at verificere, at posten er korrekt.
- Marker "Slet post efter overførsel", hvis du ønsker at slette den oprindelige bibliografiske post, når indholdet er overført (ikke tilgængelig for kunder der benytter DBC).
- Klik derefter på ”Overfør” for at overføre indholdet.
- Findes der allerede indhold på posten, advares brugeren om dette før overførslen sættes i gang.
- Indholdet er nu overført og alt indhold vil dermed være tilknyttet den nye bibliografiske post.
OBS! For periodiske poster gælder det, at det ikke er muligt at overføre til ikke-periodiske poster, da grundkort og abonnementer ikke kan tilknyttes sådanne.
Opmærksomhedspunkter
Vær opmærksom på følgende når du flytter indhold fra en bibliografisk post til en anden bibliografisk post:
- Reservationskøer flettes på baggrund af oprettelsestidspunkt. Reservationer der manuelt har fået højere eller lavere prioritet skal håndteres manuelt ved at flytte dem op eller ned i den nye reservationskø.
- Hvis der efter sammenlægning af to periodikaposter findes to abonnementer, der reelt repræsenterer det samme abonnement, håndteres dette ved at kassere de ikke-modtagne materialer, som er knyttet til det ene abonnement og slette dette abonnement.
- Der sendes opdatering til kataloget angående flyttede materialer.
- Der sendes opdatering til IMS angående flyttede materialer.