Beskeder til lånere kræver nogle gange manuel håndtering, hvilket er tilfældet, hvis afsendelsen af en notifikation er fejlet, eller hvis notifikationen er konfigureret til at skulle sendes som fysisk brev.
Beskeder, der kræver manuel håndtering, kan fremsøges under Låner > Beskedhåndtering.
Fejlede beskeder
Beskeder, der sendes digitalt til låneren, vil i forskellige situationer ikke nå frem – f.eks. fordi låneren ikke er tilmeldt Digital Post, lånerens mobilnummer er forkert, eller der er opstået en teknisk fejl.
OBS! Der informeres ikke om, at en besked har fejlet, så det er en god idé at besøge siden "Fejlede beskeder" med jævne mellemrum.
Send som brev
Beskeder, der er konfigureret til at skulle sendes som fysisk brev, kan fremsøges ved at søge på beskeder med status "Send som brev" og derefter udskrive de pågældende beskeder.
Håndteringsmuligheder
Beskeder kan fremsøges på baggrund af beskedtype og status (Fejlet, Send som brev eller Håndteret).
Beskederne håndteres ved at markere dem med et flueben i venstre side af tabellen og vælge den ønskede handling i dropdown'en ”Håndter”, som findes til højre under tabellen. Her kan vælges mellem ”Håndter m/print”, ”Håndter v/gensend” og ”Håndter”.
- ”Håndter m/print”: Beskeden udskrives, så den kan sendes med post. Herefter skifter beskeden status til ”håndteret”.
- ”Håndter v/gensend”: Cicero forsøger at sende beskeden på den ønskede måde (f.eks. SMS). Status ændres til "Afventer" og derefter til "Sendt", hvis beskeden kan afsendes, og vises dermed ikke længere i oversigten. Hvis beskeden fejler igen, vil den få status ”fejlet”, og dermed fremtræde i oversigten igen. Denne handling er ikke mulig for beskeder med status "Send som brev".
- ”Håndter”: Skifter blot beskedens status til håndteret. Denne handling kan bruges, hvis du f.eks. ringer til låneren eller håndterer beskeden på anden vis.
Beskeddetaljer
Ved at klikke på en besked i tabellen, vises en detaljeside som fx viser, hvornår beskeden oprindeligt blev sendt, hvorfor den fejlede, samt hvad der står i beskeden. Du kan også se en forhåndsvisning på den besked, der benyttes ved "Håndter m/ print".
Fra detaljevisningen kan du også håndtere beskeden på samme måde, som beskrevet ovenfor ved at vælge den ønskede handling i dropdown-menuen ”Håndter” i nederste højre hjørne.
Endvidere kan du slette beskeden ved at klikke på "Slet". Sletter du en besked, vil denne blive permanent slettet.