Der findes fire reservationstyper i Cicero Mobile. Reservationstype vælges når en reservation oprettes (se Opret reservation). Kun én reservationstype kan anvendes ad gangen.
Enkeltreservation
Låner ønsker en specifik materiale/post.
Parallelreservation
Flere materialer/poster udvælges og reserveres, men låneren får kun den først tilgængelige materiale/post. De øvrige parallelreservationer slettes automatisk, når det første parallelreserverede materiale opfyldes.
Seriereservation
Låner ønsker at reservere udvalgte materialer/poster serielt og derved at få dem i specifik rækkefølge. Rækkefølgen fastlægges i reservationskurven ved at trække et post/materiale op/ned i tabellen ved ikonet (drag n' drop). På touchskærm skal man holde fingeren på ikonet i kort tid, inden rækken kan flyttes.
Der oprettes kun én aktiv reservation på det første materiale i serien, og de øvrige passive reservationer vil herefter blive aktiveret én efter én. Perioden, før næste reservation bliver aktiv, kan konfigureres i indstillingen ”Aktiveringspause ved seriereservationen i dage”. Hvis værdien her sættes til nul, aktiveres næste reservation i en seriereservation den samme dag, som låner afhenter materialet. Vær opmærksom på, at passive reservationer kan ses under lånerens status, men ikke på den bibliografiske post.
Kontrolreservation
En kontrolreservation sættes altid øverst i reservationskøen, og kan fx benyttes i forbindelse med materialepleje.