Fra Ciceros forside kan du logge på applikationen ved at angive dit biblioteksnummer, brugernavn og kodeord. Forudsætningen for, at du kan logge på, er, at du allerede er blevet oprettet som bruger af dit bibliotek af administratoren. Cicero husker det sidst indtastede biblioteksnummer, så du ikke behøver at udfylde det ved efterfølgende login.
Efter tre fejlede login forsøg bliver brugeren blokeret i 20 minutter.
Første gang du logger på vil Cicero vælge en filial og sorteringsprofil (hvis muligt) for dig. Du kan vælge en anden filial og sorteringsprofil oppe i højre hjørne ved at klikke på og vælge ”Min profil og session”.
Hvis der ikke er valgt en sorteringsprofil kan aflevering og modtagelse ikke udføres.
Detaljevisning for ”Min profil og session”.