Cicero tilbyder både en simpel og avanceret løsning til katalogisering af MARC21-poster, så det er muligt at katalogisere i Cicero uanset hvor dybt dit forudgående kendskab er til MARC21. Ved oprettelse af nye poster kan du basere katalogiseringen på foruddefinerede skabeloner, der er tilpasset forskellige materialetyper.
For overordnet information om MARC21 henviser vi til den officielle MARC21-dokumentation: https://www.loc.gov/marc/bibliographic/.
Simpel katalogisering
Med vores simple katalogiseringsløsning vises kun de vigtigste felter, så du let kan foretage mindre ændringer i en post eller oprette simple poster fra bunden uden forudgående kendskab til MARC21. Herfra kan du også nemt tilføje forsidebillede til en post.
Avanceret katalogisering
Ønsker du mere kontrol over katalogiseringen tilbyder Ciceros avancerede katalogiseringsløsning mulighed for at opbygge strukturerede poster felt for felt efter den fulde MARC21-standard, herunder datafelter, delfelter, indikatorer, Leader og kontrolfelter.
Læs mere under Avanceret katalogisering (MARC21).