Rapporten giver et overblik over bookingaktivitet. Bookinger adskiller sig fra reservationer ved at være tidsafgrænsede gruppebestillinger, hvor flere eksemplarer af samme materiale reserveres til en bestemt periode - typisk af skoleklasser eller læsekredse.
Rapporten viser to KPI'er: antallet af aktive bookinger og antallet af oprettede bookinger. Aktive bookinger afspejler det nuværende antal bookinger med status "Aktiv" og opdateres uafhængigt af den valgte periode. Oprettede bookinger tæller alle bookinger uanset status. Derudover vises oprettede bookinger fordelt pr. måned i en graf samt tre tabeller, der fordeler oprettede bookinger på hhv. lånergruppe, leveringsfilial og materialetype.
I kriteriebaren er det muligt at filtrere rapporten på en periode (dynamisk eller via kalender), lånergruppe, 'Bestilt fra'-filial, leveringsfilial og klassifikationshovedgruppe.
Bemærk: Aktive bookinger filtreres ikke på den valgte periode, da de altid afspejler det aktuelle antal aktive bookinger.