Rapporten giver et overblik over materialeanvendelse fordelt på placering og kalender. Øverst vises en detaljeret tabel "Materialeanvendelse fordelt på placering og kalender" med information om filial, år, antal materialer, udlån, materialeomsætning samt procentdel af materialer indkøbt inden for 8 år og aktuel udlån.
Tabellen kan foldes ud gennem placeringshierarkiet, så man kan se data på forskellige niveauer: Placering, filial, afdeling, sektion, opstilling og delopstilling. Vælges der en specifik placering i kriteriebaren, prioriteres den mest specifikke valgte subkategori i visningen og ændrer tabellens fokus til den valgte subkategori.
Nedenunder vises en søjlegraf "Materialer fordelt på placering og år", hvor man kan skifte mellem to visninger via faner:
- Materialer: Viser antal materialer fordelt på placeringer år for år
- Udlån: Viser antal udlån fordelt på placeringer år for år
Grafens søjler er farvekodede efter år, hvilket gør det nemt at sammenligne udviklingen over tid på tværs af forskellige placeringer.
I kriteriebaren er det muligt at filtrere på kalender, placering, filial, afdeling, sektion, opstilling, delopstilling, materialetype og nuværende materialestatus.