Rapporten viser udlånstallene med mulighed for at se antal udlån fordelt på materialetype, emneord, DK5 hovedgrupper, genre, placering, lånergruppe samt over tid måned for måned.
I kriteriebaren er der mulighed for at filtrere rapporten til en periode (enten dynamisk eller via kalender), filial, materialetype, tema, afdeling, sektion, opstilling, delopstilling, sprog, DK5, fjernlån samt prisinterval. Prisinterval filteret angiver det prisinterval som materialets pris (inkl. moms) falder inden for, og går fra 1-100 op til >1000. Materialer uden registreret pris vises som "Ingen pris". Bemærk at prisintervallet 1-100 dækker alle priser fra den mindste positive værdi op til og med 100. Et materiale med eksempelvis en pris på 0,20 kr. vil derfor blive placeret i intervallet 1-100. Dette gør sig også gældende for de andre intervaller.
Rapporten viser antal udlån måned for måned, men ved at klikke på en måned og derefter på , er der mulighed for at se hvordan udlånene fordeler sig dag for dag i den valgte måned.
Udlån pr. måned og pr. dag.
I rapporten over udlån pr. dag er det muligt via kriteriebaren at filtrere rapporten til en periode (enten dynamisk eller via kalender) og cirkulations-placeringshierarkiet.
Hvis man går tilbage til ’Antal udlån’ rapporten er det tilsvarende også muligt at vælge en eller flere DK5 hovedgrupper og derefter klikke på , for at se udlånenes fordeling på DK5 klassifikationer.
Udlån pr. DK5 hovedgruppe og pr. DK5 både som tabel og graf
I rapporten over udlån fordelt på DK5 er det muligt via kriteriebaren at filtrere rapporten til en periode (enten dynamisk eller via kalender), cirkulationsplaceringshierarkiet og DK5.
Hvis man går tilbage til ’Antal udlån’ rapporten er det også muligt at åbne rapporten ’Antal udlån (låner)’ ved at trykke på dette ikon . Filtreringerne valgt i den oprindelige rapport ’Antal udlån’ bliver ført med videre i den anden rapport, som viser udlån fordelt på forskellige lånerinformationer.
Generelt viser alle tre rapporter de rene udlånstal i opsummeringerne i tabellerne. Såfremt en låner har flere lånergrupper, vil lånerens udlån tælle med for hver af lånergrupperne, men kun tælle én gang i opsummeringen i tabellen. Det samme gør sig gældende for sammensatte materialer der har flere materialetyper.
Fornyelser tæller ikke med som udlån.