Når du har søgt på reservationer, kan du redigere flere reservationer på samme tid ved at sætte flueben ved de ønskede reservationer i tabellen. Du har derefter mulighed for at udføre følgende handlinger:
- Slette markerede reservationer
- Sætte seneste aktivitetsdato til dags dato på de markerede reservationer, således at du ved brug af søgekriteriet ”Seneste aktivitet” ikke fremsøger reservationer du allerede har forholdt dig til.
- Flytte de markerede reservationer til en anden bibliografisk post.
Redigerings-pop-up, hvor du kan vælge FAUST-nr. på den bibliografiske post, som de markerede reservationer skal flyttes til.
- Flytte de markerede reservationer til en anden låner.
Redigerings-pop-up, hvor du kan vælge hvilken låner, som de markerede reservationer skal flyttes til.
Bemærk, der er begrænsede muligheder for redigering af reservationer involveret i fjernlån.