Denne release note beskriver opdateringer af Cicero LMS releaset med version 1.53.0, 2026-05-12.
Målgruppen er superbrugere og systemadministratorer.
Ny funktionalitet
FBS-27566 Lånerimport - Udvidet automatisering af opdatering af elever der skifter skole
Der er tilføjet nye konfigurationsmuligheder til konfiguration for lånerimport under F6->Lånere->Lånerimport for at gøre oprydning af data nemmere, når elever har forladt skolen.
Det er nu muligt at angive, om man ønsker at gøre følgende i forbindelse med lånerimporten:
- Slette lånere i Udgået, der har udestående med biblioteket. Udeståender lukkes på samme måde som ved manuel gennemtvingning af sletning - se nærmere i de linkede vejledninger herunder
- Slette reservationer for lånere, der flytter filial (skole). Reservationer slettes på den filial, låneren forlader.
Som udgangspunkt er disse sat til ikke at være aktiverede, så lånerimport virker som hidtil, indtil man ændrer konfigurationen.
Bemærk at det kan være uhensigtsmæssigt at aktivere sletning af reservationer, hvis man har lånere som importeres til flere skoler samtidig, da disse lånere ofte kan flyttes mellem skolerne af lånerimporten, og derfor mister deres reservationer.
Indstillingerne gælder for alle typer import, dvs. fra CSV fil eller fra en ekstern service.
FBS-33123 CMS API: Lånerid kan nu medsendes ved nulstilling af pinkode
I CMS API er der tilføjet en v2-version af API-endpointet for nulstilling af pinkode - /resetPincode/v2. I den nye version kan man, udover en emailadresse, medsende en valgfri låneridentifikator. Hvis denne angives, skal den angivne email findes på den låner, der matcher låneridentifikatoren, ellers sendes der ikke en mail om nulstilling.
Denne version håndterer det tilfælde, at flere lånere kan dele den samme emailadresse.
FBS-32539 Opgraderet generation af CMS API dokumentation
Koden til at generere dokumentation for CMS API er opgraderet. Der kan være visuelle forskelle på visningen af dokumentationen, men der er ellers ingen ændringer.
FBS-31525 Opdateret konfiguration for minimumsperiode mellem udlån og aflevering
”Minimumsperiode mellem udlån og aflevering” kan nu angives i to separate konfigurationer:
- Minimumsperiode mellem udlån og aflevering, fjernlån
- Minimumsperiode mellem udlån og aflevering, øvrige lån
Ved udrulningen bevares den værdi, der er sat i den nuværende konfiguration, i konfigurationen "Minimumsperiode mellem udlån og aflevering, øvrige lån".
FBS-31552 Ændret distribution af Cicero klient
Fremover leveres opdateringer til Cicero LMS-klienten fra vores Azure Blob Storage-container i stedet for applikationsserveren. Ved installation af version 1.53.0 bliver klienten automatisk konfigureret til at hente fremtidige opdateringer fra den nye placering.
Biblioteker som har behov for særlige regler i sin firewall for at kunne anvende Cicero, bør tillade adgang til de nye adresser, som kan findes på Netværks- og firewallopsætning
Forbedringer og fejlrettelser
Ingen for denne release.
Opdateret dokumentation
Cicero CMS Integration Specification - tilføjet nyt endpoint for /resetPincode/v2, samt opdateret generering af dokumentation.
Netværks- og firewallopsætning - tilføjet nye adresser for download af Cicero LMS klient.
Aflevering - Korrekte referencer for konfigurationer.
Installationsvejledning
Softwarekompatibilitet
Se Softwarekompatibilitet - Cicero produkter