Selvbetjeningsklienten giver skoleelever mulighed for at låne og aflevere materialer samt at tilgå deres status (typisk på pædagogiske læringscentre). I status er der mulighed for at se udlån, reservationer og materialer klar til afhentning. For at starte selvbetjeningsklienten skal du være logget på Cicero med en bruger, som har adgang til selvbetjeningsklienten.
For at logge ind på selvbetjeningsklienten tryk på tasten ”F12”. For at logge ud og vende tilbage til Cicero tryk på ”Alt + F4”. Herefter vil der blive åbnet en dialog, hvor der skal indtastes et kodeord for at vende tilbage til Cicero LMS.
Bemærk at selvbetjeningsklienten har nogle begrænsninger, når den er åben i nød-tilstand (offline). Hvilket bliver yderligere beskrevet i Selvbetjeningsklienten i nødsystemet.