Registrering af læsekredsbøger
På mit bibliotek er læsekredsbøger registreret i den almindelige post, men med delopstilling ”studiekreds” og materialegruppe ”studiekreds”. De kan ikke reserveres almindeligt, men skal bookes i F4. Problemet er dog, at fordi de ligger i den almindelige post, så figurerer de også i søgeresultater på hjemmesiden og i Netpunkt. Det giver en del problemer, fordi folk tror der er et materiale hjemme, når der kun er læsekredsbøger hjemme. Det skal lige nævnes, at grunden til den løsning i sin tid blev valgt fremfor f.eks. læsekredskasser på separat faustnr. er, at selvom vi har 10 eks af en titel til læsekreds, så skal det være muligt for en læsekreds kun at booke og låne det antal, de reelt har brug for. Og den mulighed vil vi gerne bibeholde. Er der nogle derude, der har en god løsning på registrering af læsekredsbøger, så vi både kan bibeholde at låneren ikke skal have samtlige eks og de ikke figurerer som tilgængelige i almindelige søgninger?
-
Vi har ikke en supergod løsning, men vi låner læsekredsbøgerne ud til et internt lånerkort - så ser de i det mindste ikke ud som om de står hjemme på hylden. Og vi har slået til at de automatisk bliver afleveret ved udlån, så vi ikke skal aflevere og derefter udlåne når de skal ud til en læsekreds.
1
Log ind for at efterlade en kommentar.
Kommentarer
1 kommentar