Java Webstart lukker endeligt den 30. juni 2020
Installation af FBS med Java Webstart er ikke længere muligt fra den 1. juli 2020. Fra denne dato kan FBS-klienten kun installeres via https://cicero-fbs.com/installer/
KOMBIT har det seneste år løbende været i dialog med de kommuner, som mente nedlukningen vil give problemer, og det er KOMBITs opfattelse, at alle kommuner nu er parate til den endelige udfasning af Java Webstart.
Kommunerne er ultimo maj blevet orienteret om datoen for den endelige nedlukning af Java Webstart.
Tips til de kommuner, som har central installation af Windows-installer til Cicero
Rasmus Gormsbøl Larsen, Bornholms Regionskommune, har henvendt sig til KOMBIT og fortalt, at de har udarbejdet en løsning, hvor de via et batch-job, kontrollerer for en ny version af Cicero, via Ciceros eget API.
Findes der en nyere version, end den, som ligger i kommunens udrulningspakke, bliver den downloadet og lagt på plads i udrulningspakken.
Herefter genbygges det installationskit (.ZIP), som udrulningen sker med, og den nye pakke sættes til installation på alle de maskiner, som har Cicero LMS installeret i den tidligere version.
Bornholms Regionskommune kører med CapaInstaller som udrulningsværktøj, og har skrevet et par Powershell moduler for at kunne udføre ovenstående.
De baserer sig alle på CapaInstallers SDK. Men det bør være relativt lige til, at portere dem til SCCM eller lignende.
Batchjobbet kan hentes her. Brugernavne, servernavne mv. er generaliseret og markeret.
Tak til Rasmus Gormsbøl Larsen for at stille batch-jobbet til rådighed.
I må meget gerne give ovenstående videre til jeres IT-afdeling, hvis de installerer FBS/Cicero for jer.
Log ind for at efterlade en kommentar.
Kommentarer
0 kommentarer