Ved ”Log ind” kan du vælge at logge ind med enten lånernummer eller UniLogin. Ved at klikke til/fra på det lille øje ud for låner-/kortnummer kan du skjule/vise, hvad du indtaster i feltet.
Blokering af låner
Ved login valideres lånernummer og pinkode mod Cicero LMS. Ved 3 fejlede forsøg med pinkode blokeres låneren midlertidigt i 20 min. Det er dog muligt at fjerne blokeringen i Cicero LMS ved at søge låneren frem og trykke på knappen ”Fjern login-spærring” i detaljevisning under boksen Lånerid. Blokeringen kan også fjernes ved et succesfuldt login med UniLogin, hvis den blokerede låner også har et sådant låner-ID.
Velkomsttekst og fødselsdagshilsen
Der vises en velkomstbesked til låneren over søgefeltet. Det er en dynamisk besked, som ændrer sig henover døgnet. Teksten kan ikke ændres.
Godmorgen | 00:00-10:00 |
Goddag | 10:00-13:00 |
Godeftermiddag | 13:00-17:00 |
Godaften | 17:00-00:00 |
På lånerens fødselsdag vises en lille animation hver gang låneren logger ind. Den står i 20 sek. Den kan fjernes ved at trykke på X i hjørnet af animationen.