For at tilføje en låner til Biblioteket Kommer, skal du åbne detaljevisningen for låneren. Under Biblioteket Kommer vælges ”Deltager i ordning”. Herefter får du mulighed for at udfylde Biblioteket Kommer-oplysninger for låneren. Udfyld ansvarlig bibliotekar, rute, kørselsnote og interesseområde. For at en bibliotekar kan sættes som ansvarlig, skal vedkommende have tildelt rettigheden ”Biblioteket Kommer-ansvarlig”.
Hvis Biblioteket Kommer-lånere skal have en længere udlånsperiode end andre lånere, bør der oprettes en ny udlånsprofil, hvor udlånsperioden specificeres. Udlånsprofilen tilføjes alle de materialegrupper, som Biblioteket Kommer-lånere må anvende. Til denne udlånsprofil knyttes en lånergruppe f.eks. kaldet ”Biblioteket Kommer”. Læs mere i Materialegrupper og udlånsprofiler.
Tilføj låner til Biblioteket Kommer-ordning.