Natten til onsdag den 15. juni 2022 releaser vi Cicero LMS version 1.33.1 og Cicero Mobile 0.21.0.
I vil som altid kunne få overblik over det fulde indhold i releasenoten. Nedenfor beskriver vi nogle af de rettelser og funktioner, som vi forventer vil være indeholdt i denne version.
F2 Søgning Der er rettet en fejl i F2->Søg bibliografisk post, så det nu er muligt at søge udelukkende på ”Placering”. Man behøver derfor ikke længere at skrive * i CQL-feltet.
F3 Abonnement Der er indført en begrænsning på antal materialer per abonnement på 999 for at undgå utilsigtet indtastning af meget store tal.
F3 Materialevalg Ved materialebestilling bliver alle bestilte materialer nu oprettet korrekt hos DBC. Rettelsen virker fremadrettet. Allerede bestilte materialer bliver opdateret korrekt hos DBC, så snart de modtages i Cicero.
Ændringer i 1.33.0 er nu også implementeret for FBS-kunder. Se sidste nyhedsbrev.
Vejledninger og manualer opdateres i forbindelse med releasen.
Vi er i øjeblikket ved at arrangere to Cicero brugerdage for henholdsvis folkebiblioteker og PLC’er. Vi glæder os til at kunne invitere jer til en forhåbentlig spændende og inspirerende dag. Nærmere info om endelig dato følger i næste nyhedsbrev.
Anders Fejring Senior Manager, Business Development & Sales