Der kommer en opdatering til Login-funktionaliteten i Cicero LMS. Dette vil ikke have nogen betydning for hverken brugere eller adgang, men brugergrænsefladen kommer til at se lidt anderledes ud.
Funktionaliteten vil blive rullet ud på CIC-miljøet i forbindelse med release 1.33.0 den 25. maj, og på FBS-miljøet i forbindelse med release 1.33.1 den 15. juni.
Der vil ske følgende ændringer:
( Bemærk at skærmbilleder ikke er endelige endnu, og udseendet kan ændre sig en smule)
- Ved login fra en PC, man ikke har været logget ind på før, vil man først se følgende skærmbillede, hvor ”Bibliotek” kan vælges fra en dropdown med biblioteksnummer og navn.
- Ved at trykke ”Næste” kommer man til login-siden (se herunder), som fungerer som den plejer. Hvis man ønsker at skifte bibliotek, kan man trykke på ”Skift bibliotek”
- Ved login på en PC man allerede har været logget ind fra, vil ”Bibliotek” være valgt allerede, og man går direkte til loginsiden (se ovenfor)
Bemærk: Hvis man på sin PC har opsat scripts til automatisk opstart og login, vil disse ikke virke efter opdateringen.
Brugere til Selvbetjeningsklienten og Cicero Slide vil fortsat logge direkte ind i Selvbetjeningen og Slide som hidtil og forblive logget ind i det tidsrum som er konfigureret.