Cicero Cloud – digitalisering af pluklister /v VIA Bibliotek
Som del af Systematics fortsatte udvikling af det kommende produkt Cicero Cloud har en gruppe udvalgte biblioteker deltaget i en pilottest for at afprøve løsningen.
En af deltagerne, VIA Bibliotek, har gennem pilotforløbet testet Cicero Cloud i deres 10 biblioteker. Særligt har bibliotekerne ved VIA University College arbejdet med materialer og pluklister i forbindelse med pilottesten.
Sine Kusk Clausen, bibliotekar & Cicero systemadministrator hos VIA Bibliotek, fortæller, at bibliotekernes arbejdsgange i højere grad er blevet digitaliseret gennem brugen af Cicero Cloud:
”Vi er blevet fri for at printe lister, idet vi blot kan tage løsningen med os på en telefon eller tablet og dermed færdiggøre større dele af vores arbejde ude blandt hylderne.”
Især er bibliotekernes arbejde med pluklister blevet effektiviseret, idet Cicero Cloud har reduceret antallet af gange personalet tager pluklisten med ud til hylderne fra tre til to gange dagligt. Det er et resultat af Cloud-funktionen, som gør det muligt at udelade materialer fra pluklisten, der kan opfyldes på afhentningsfilialen.
Tilmed er lånernes oplevelse også blevet forbedret, idet bibliotekets lånere ”oplever, at de ofte får deres bøger fra andre VIA-biblioteker hurtigere”, forklarer Sine Kusk Clausen.
Er du interesseret i at høre mere om Cicero Cloud, er du mere end velkommen til at række ud til mig:
Natten til onsdag den 11. august 2021 releaser vi Cicero version 1.28.0. I vil som altid kunne få overblik over det fulde indhold i releasenoten.
Nedenfor beskrives nogle af de rettelser og funktioner, som vi forventer indgår i denne version:
F2: Der er rettet en fejl i lånerbilledet, hvor nogle af felterne i sekundær adresse overlappede og derfor ikke kunne udfyldes.
F2: Der er rettet en fejl, hvor det ikke var muligt at fjerne angivelsen af køn på en låner eller økonomisk ansvarlig. Dette er nu muligt.
Bemærk, at feltet Køn vil blive udfyldt automatisk ved oprettelse af låner/økonomisk ansvarlig, hvis feltet er tomt, og der er angivet et CPR-nummer. Efter oprettelse kan feltet opdateres med en tom værdi.
F2: Ved aflevering af materialer, der er reserveret til andre biblioteker, printes der nu ikke længere en transitnote, når materialerne skal sendes til den filial, der håndterer fjernlån.
F2: Der er rettet en fejl, der kunne opstå efter tilføjelse af nye placeringer og efterfølgende brug af dropdown til placeringer, hvor "Nulstil værdi" kunne mangle.
F2: Sortering af materialer på placering i bibliografisk post detaljevisning bliver nu bevaret, når der skiftes til en anden post.
F5: Mellemværende. Der er rettet en fejl, der opstod ved verificering af mange (2.100+) erstatninger ad gangen.
Vejledninger og manualer opdateres i forbindelse med releasen og kan hentes her.
Næste release
Natten til den 25. august 2021 kommer release 1.28.1 af Cicero LMS. I vil som altid kunne finde et preview af releasenoten, nogle dage før den kommer.