Flere og flere folkebiblioteker har øget fokus på, hvordan biblioteket kan blive mere imødekommende og skabe en endnu bedre service for brugerne.
Derfor har nogle biblioteker netop nu fokus på at skabe en ny værtsrolle hos frontpersonalet i biblioteket. Essensen i værtsrollen er, at den ikke er bundet til en skranke og frit kan bevæge sig rundt i biblioteket, hvor der samtidigt er fuld adgang til bibliotekets information.
For at dette kan lade sig gøre, kræves der naturligvis en mobil enhed, som har adgang til bibliotekssystemets information. Cicero Cloud er som skabt til dette scenarie – her har du nemlig de vigtigste funktioner fra bibliotekssystemet med dig i lommen.
Cicero Cloud hjælper dig i værtskabsrollen ved at give mulighed for at fremsøge bibliografisk information samt se status og placering på de enkelte materialer. Derudover giver Cicero Cloud også adgang til at se en låners informationer, samt oprette nye lånere.
Fordelen ved Cicero Cloud er, at man ikke blot kan fremsøge, men også ændre på oplysninger ligesom i Cicero LMS.
Du kan følge med i denne video, hvor vi viser dig, hvor langt vi er med Cicero Cloud netop nu.
Cicero Connect har fået nyt design
I sidste uge fortalte vi om det nye design til Systematic.com og vores nye webshop.
For at følge trop på det har Cicero Connect fået et design, der matcher den nye hjemmeside og webshoppen. Nu kan man derfor også tilgå webshoppen direkte fra Connect, så I kun behøver at huske på et link.
Natten til onsdag den 2. juni 2021 releaser vi Cicero version 1.27.1, som indeholder både forbedringer og rettelser. I vil som altid kunne få overblik over det fulde indhold i releasenoten.
Nedenfor beskrives nogle af de rettelser og funktioner, som vi forventer indgår i denne version:
Generelt: Versionen af Java (JRE), der distribueres med installationen af Cicero, ændres fra at være fra Oracle til en distribution af OpenJDK fra Azul. Dette forventes ikke at medføre nogen ændringer for brugerne.
F3: Hvis der modtages en shipnotice for materialer, uden at de får et nyt materialenummer, vil materialernes status nu korrekt skifte til Undervejs, sådan som det sker for materialer, der får et nyt materialenummer via en shipnotice.
Vejledninger og manualer opdateres i forbindelse med releasen og kan hentes her.
Næste release
Natten til den 16. juni 2021 kommer release 1.27.2 af Cicero LMS. I vil som altid kunne finde et preview af releasenoten, nogle dage før den kommer.