Lancering af ny web-baseret selvbetjeningsklient
Vi imødekommer nu et længe ventet ønske om en web-baseret selvbetjeningsklient til udlån og aflevering af materialer. Den kan køre selvstændigt uden installation på hvilken som helst enhed, fx Chromebooks, smartphones, tablets, Mac og pc. Så står din skole f.eks. overfor at skulle skifte pc'er ud med Chromebooks eller tablets, så er Cicero Slide en oplagt løsning.
Cicero Slide kommer med alle fordele ved en plug n’ play selvbetjeningsklient, dvs. det er nemt og hurtigt at komme i gang, da det hverken kræver opsætning eller serverpakke at få produktet op at køre.
Cicero Slide fungerer herudover som en mobil selvbetjeningsklient, der giver lærere og bibliotekarer mulighed for at frigøre sig fra skranken.
Vi er netop nu ved at lægge sidste hånd på værket og søger derfor pilottestere, som vil teste produktet, når det er færdigt. Det koster ingenting at være tester, og gennem testen vil I få mulighed for at påvirke produktet. Testperioden vil vare 6 måneder fra start til slut.
Ønsker I at være testere og få indflydelse på slutproduktet, så send mig en mail.