Hvis I har indlæst eleverne fra UNI-C, vil elever der går ud af skolen, automatisk blive flyttet over i lånergruppen kaldet Udgået. I kan med fordel søge denne gruppe frem en gang i mellem for at se, om der skulle være elever som endnu har lånte materialer.
Hvis en elev skifter skole, vil vedkommende blive flyttet til lånergruppen Udgået på den oprindelige skole. Hvis en elev skifter skole til en anden skole indenfor samme kommune, vil eleven ligeledes blive tilmeldt den nye klasse på den nye skole.
Hvis I ikke mener det er sandsynligt at disse materialer vil komme tilbage, kan materialerne kasseres.
Find den låner som materialerne er udlånt til i F2, Låner. Gå til fanen Udlån. Markér et eller flere materialer og tryk på knappen "Mere". Vælg Kassér alle eller Kassér valgte materialer.
Materialerne "afleveres" og kasseres automatisk.
Slet "Udgået" lånergruppen på eleven, hvis vedkommende går på en anden skole, eller slet låneren helt, hvis eleven ikke længere er låner på nogen af kommunens skoler.