Nogle biblioteker der allerede har aktiveret integrationen "Anvend integration til Open Agency", men uden at angive en Standard afhentningsfilial-opsætning, vil opleve at integrationen ikke virker efter hensigten og at der er biblioteksfilialer som mangler i deres lånerregister. Hvis dette gælder for dit bibliotek, anbefaler vi at I gennemlæser nedenstående inden en afhentningsfilial angives, da det i realiteten er første aktivering af integrationen.
Der er et par ting I bør overveje, inden I sætter integrationen op:
Integrationen tildeler ikke en lånergruppe til importerede biblioteker, hvilket er nødvendigt for at de har lov til at reservere og låne.
Dette skal gøres via autotildeling af lånergrupper dvs. under F6, lånere, Auto. tildel lånergrupper.
Opret evt. først 1 eller 2 nye lånergrupper til de importerede lånere, fx. en til danske og en til udenlandske biblioteker hvis I ønsker at opdele dem sådan. Du kan også bruge eksisterende lånergrupper, men vær opmærksom på at lånere der ikke opfylder auto-tildelingsreglerne bliver frameldt gruppen.
For lånergrupperne oprettes passende regler for autotildeling baseret på lånertype (=Bibliotek) – og så fx. hhv. biblioteker indenfor Danmark og biblioteker udenfor Danmark.
Bemærk at Cicero ikke får oplyst bibliotekets land fra Open Agency. Derfor vil alle biblioteker der oprettes via Open Agency have Danmark angivet som land, indtil man tilpasser det inde på den enkelte låner.
Hvis I vælger at oprette nye lånergrupper i denne forbindelse er det en god ide at efterse udlånsprofilerne (F6, materialegrupper), og sikre sig at de nye lånergrupper har de ønskede rettigheder.
Når I aktiverer integrationen, vil systemet sende velkomstbeskeder ud til de biblioteker/biblioteksfilialer, der ikke i forvejen var oprettet hos jer. I kan derfor overveje om i vil slå velkomstbeskeden fra, den nat hvor jobbet kører. Dette kan gøres under F7, serveropsætning, Låner, Notifikation for "Velkomst til ny låner" (standard) ved at fjerne teksten i værdien [Email, sms], sådan at det kun er [] der står tilbage. Husk blot at sætte jeres almindelige opsætning ind igen, når det natlige job har kørt - og vær obs. på, at der muligvis vil være nogle almindelige lånere, der ikke har fået velkomstbesked.
Integrationen aktiveres under F7, Serveropsætning med 2 indstillinger, begge under kategorien "DBC".
- Standard afhentningsfilial for bibliotekslånere importeret/opdateret fra Open Agency - her indtastes et gyldigt biblioteksnummer for en filial i jeres agency (branchISIL), fx. DK-710100. Systemet vil kontrollere at den indtastede værdi er gyldig.
- Anvend integration til Open Agency - sættes til True.