Inspireret af andre biblioteker kan følgende arbejdsgange anvendes:
Bestilling af egne materialer:
Eftersom man ikke kan redigere i opfyldte reserveringer (og at I derfor ikke har mulighed for fx at angive en længere afhentningsfrist) vil I formentlig være bedst tjent med at have et eller flere læsekredslånerkort, fx et pr. læsekreds eller læsekredssansvarlige personale, som I reserverer materialerne på. Disse kan evt. autoudlånes (fordi reserveringer på materialer klar til afhentning jo automatisk slettes efter et antal dage).
Når det er tid til at anvende materialet, kan den læsekredsansvarlige lave reserveringer til den enkelte læsekredslåner, evt. flytte reserveringer op i køen, samt efterfølgende straks aflevere materialerne, så en reserveringsbesked samt afhentningsnote kommer ud, og læsekredslåneren kan afhente reserveringen som vanligt.
Bestilling af fjernlånsmaterialer:
Det er muligt fra netpunkt at bestille uden at angive et lånernummer/cpr-nummer men kun fx "læsekreds/initaler" i navnefeltet. Når man gør dette, får det långivende bibliotek bestillingen som normalt, og fjernlånet oprettes også i Cicero som normalt, men med jer selv (=jeres eget bibliotek) som låner. Ved modtagelse af sådanne fjernlån "brokker" Cicero sig, og det er ikke muligt at modtage disse materialer. Ved fremsøgning vil I kunne se, at dette materiale er et læsekredsmateriale, og det kan uden videre lægges til den læsekredsansvarlige på biblioteket (fjernlån i denne status skifter ikke automatisk til annulleret eller noget andet, men aht. långivende bibliotek og andre lånere skal man naturligvis overveje hvor længe det er "rimeligt" at have dem liggende).
Når det er tid at anvende materialet, kan den læseklubansvarlige på biblioteket ændre låneren på fjernlånet fra "eget bibliotek" til den enkelte læsekredslåner og herefter modtage fjernlånet som normalt med reserveringsmeddelelse til låneren og reserveringsnote.