Hvad er en påhængspost?
En påhængspost er en post, som indeholder lokale data (opstillingsdata og f.eks. supplerende emneord og noter), der afviger fra eller supplerer DBC-posten.
- Ved søgning i F3 katalogisering: Når du åbner en post, kan du vælge radioknappen ”påhængspost”. Hvis der findes en påhængspost, vil den blive vist.
- Ved søgning på andre faner, f.eks. F2: Når du åbner en post, og der findes en påhængspost, vises en sammenfletning af DBC-posten og påhængsposten. Hvis påhængsposten indeholder opstillingsdata – såsom ”NY TITEL” – vil disse overtrumfe DBC-postens opstillingsdata.
Hvorfor opstår påhængsposter?
Påhængsposter opstår, når der er forskel på DBC-posten og jeres ”lokale version” af samme post (samme faustnummer), f.eks. når I har tilføjet lokale emneord.
Når DBC udsender rettelser af opstillingsrelevant karakter, bliver der automatisk dannet påhængsposter, hvis I har beholdning på posten. På den måde vil I fortsat kunne fremsøge en post, der matcher de fysiske materialer på jeres hylder. I kan fremsøge disse påhængsposter og tage stilling til om I vil rette jeres opstilling og slette påhængsposten eller om I vil bevare den lokale opstilling og beholde påhængsposten.
Hvorfor opstår NY TITEL-poster?
De fleste af NY TITEL-posterne er formentlig poster, som I har købt og lagt i (undervejs)beholdning i jeres tidligere bibliotekssystem, inden jeres bibliografiske poster blev trukket ud. I forbindelse med konverteringen til Cicero har disse poster dannet påhængsposter i brønden, fordi de har haft opstillingsdata, der afviger fra opstillingsdata i den færdigkatalogiserede DBC-post i brønden (i disse tilfælde ”NY TITEL” i stedet for DK5-klassemærke).
Hvor finder man påhængsposter?
Selve påhængsposten (alene) kan du kun se i F3 -> Katalogisering. Når du åbner en post, kan du vælge radioknappen ”Påhængspost” for at få vist den.
Du kan kende en påhængspost på, at den har samme faustnummer som DBC-posten (i felt 001 *a), men jeres biblioteksnummer i felt 001 *b.
Du kan fremsøge alle jeres NY TITEL-poster med dk=”NY TITEL”.
Håndtering af NY TITEL-poster
Du kan håndtere NY TITEL-påhængsposter på to måder. I de fleste tilfælde vil I skulle anvende den første metode:
1: Hvis påhængsposten kun indeholder uønskede opstillingsdata (f.eks. NY TITEL), skal du slette påhængsposten.
- Gå til F3 -> Katalogisering.
- Søg på dk=”NY TITEL”. Nu vises en liste over alle NY TITEL-poster.
- Åbn den post, du vil redigere.
- Vælg radioknappen ”Påhængspost” og dernæst skabelonen ”påhængspost”.
- Hvis felt 004 ikke findes: Tilføj felt 004 og delfelterne *r og *a.
- Udfyld felterne som følger:
004 |
Kode for poststatus og posttype |
|
r |
Kode for poststatus |
d |
a |
Kode for bibliografisk posttype. |
e |
Info: Koden d står for ”delete”.
- Validér og opdatér posten.
Påhængsposten er nu slettet. Alle beholdninger, reserveringer m.m. til posten bibeholdes på fællesskabsposten ved hjælp af faustnummeret, som stadig er det samme.
2: Hvis påhængsposten indeholder data, som skal bevares (f.eks. lokale emneord eller noter), skal du tilrette påhængsposten.
- Åbn posten i F3 -> Katalogisering.
- Vælg radioknappen ”Påhængspost”.
- Slet alle opstillingsfelter, der måtte findes i påhængsposten – dvs. 009, 038, 039, 100, 110, 239, 245 og 652.
- Validér og opdatér posten.
Copyright (c) 2019 by Systematic Group. It shall not be copied, reproduced, disclosed or otherwise made available to third party without previous consent from Systematic Group