Under F7 -> Filialer er det muligt at oprette, ændre og slette filialer. Denne guide beskriver, hvad man i den forbindelse skal være særligt opmærksom på.
Opret filial:
- Gå til F7 -> Filialer
- Klik på ”Opret filial”
- Udfyld dialogen ”Opret filial” og klik på ”Gem”
Filialnavn |
Navn på filialen |
Type |
Kan være ”Filial” eller ”Servicepunkt”. Filialer af typen ”Servicepunkt” kan ikke bruges til materialeplaceringer, men derudover er de to typer ens. |
Forkortelse |
Forkortelsen bruges i forskellige visninger i Cicero LMS. |
Licensnummer |
Licensnummeret anvendes som præfiks i Dantek-stregkoder, og er kun relevant for biblioteker, der anvender disse stregkoder. Andre biblioteker skal ikke angive dette nummer. Se Brugermanualen for yderligere oplysninger. |
ISIL-nummer |
ISIL-nummer til en ny filial fås ved henvendelse til Slots- og Kulturstyrelsen, i tilfælde af officielle ISIL-numre, eller ved henvendelse til Systematic for interne numre, f.eks. til et depot. Dette skal ske inden oprettelse af filialen. |
Institutionsnummer |
Institutionsnumrene anvendes i forbindelse med lånerimport (f.eks. fra STIL) under fanen F6 -> Låner -> Lånerimport. Institutionsnummer kan kun oprettes og ændres ved at kontakte Systematic. |
Vis i Surf / Web |
Angiver, om filialen skal fremgå af filial-listen i Cicero Surf / Cicero Web. Dette påvirker ikke visning i andre systemer, og gælder ikke f.eks. via CMS-snitfladen. |
Poster, der er hjemme, kan reserveres i Surf / Web |
Angiver, om lånere gennem Cicero Surf / Cicero Web kan oprette reservationer på materialer, der står på hylden (”Hjemme”). Hvis denne ikke sættes, kan lånerne kun oprette reservationer på udlånte materialer.reservationer fra |
Oplysninger i dialogen ”Opret filial”:
Efter oprettelse af ny filial er det vigtigt at huske at gennemgå følgende:
I Cicero LMS:
- F7 -> Filialer, Reservationsregler for øvrige filialer: Andre filialer kan ikke automatisk opfylde reservationer på en ny filial. Dette skal derfor tilføjes, hvis det skal være muligt.
- F7 -> Rettigheder, Adgang til låneroplysninger på den nye filial: Brugere og brugergrupper får ikke automatisk adgang til låneroplysninger på den nye filial. Dette skal tilføjes, hvis der skal være adgang.
- F7 -> Ekstern adgang, SIP2: SIP2-brugere for automater placeret på den nye filial, skal have ”Placeret på filial” sat til den nye filial, og ”Adgang til lånere” skal have tilføjet den nye filial.
- F7 -> Flydegrupper: Tilføj den nye filial til de flydegrupper, hvor det er relevant.
- F7 -> Sorteringsprofiler: Den nye filial skal have adgang til at bruge en sorteringsprofil, ellers vil der opstå problemer ved udlån og aflevering.
- F7 -> Sorteringsregler: Opret sorteringsregler for den nye filial, hvis nødvendigt.
- F6 -> Lånere, Lånergrupperegler for den nye filial: Alle lånergrupper får automatisk rettigheder til at låne, reservere og booke på den nye filial. Dette skal fjernes, hvis lånergrupper ikke skal have adgang til den nye filial.
- F6 -> Temaer: Opret temaplaceringer for den nye filial, hvis nødvendigt.
- F6 -> Ruter: Tilføj den nye filial til ruter, hvis nødvendigt.
Andet:
- VIP: Den nye filial skal tilføjes til VIP
- SIP2 automater: Automater, som skal stå på den nye filial, skal sættes til at bruge den nye filial i kald til Cicero LMS.
Slet filial:
Ved sletning af en filial, skal en erstatningsfilial angives, som vist på figuren.
Erstatningsfilialen vil overskrive den slettede filial på følgende steder:
- Materialeplacering (notifikationer sendes til DBC om materialernes nye placering, samt til IMS, hvis biblioteket har integration til dette)
- Reservationer: Afhentningsfilial
- Lånere: Tilhørsfilial
- Temaer: Ansvarlig filial
- Materialevalgslister: Filial
- Bestillingslinjer på materialevalgslister: Placeringsfilialer
- Abonnementer: Placering
- Bookinger: Leveringssted og Booket Fra
- Opgaver: Filial
- SIP2-brugere: Placeret på Filial
Den slettede filial vil blive fjernet fra følgende:
- Reservationsregler på øvrige filialer
- Ruter (hvis ruten starter fra den slettede filial, fjernes hele ruten)
- Flydegrupper
- Temaplaceringer
- Adgang til lånere på brugere og brugergrupper
Følgende slettes helt:
- Ruter, der starter fra den slettede filial
- Gemte CQL-søgninger på filialen
- Sorteringsregler, der refererer den slettede filial
Den slettede filial bevares i statistik, så den stadig kan benyttes til udtræk af rapporter.
Ved sletning af en filial er det yderligere nødvendigt at se på følgende:
- Materialer, som er flyttet til en ny filial, skal sandsynligvis have nye labels
- SIP2 udstyr, som skal anvende erstatningsfilialen, skal sættes op til dette
- Temaer, hvor den slettede filial havde en temaplacering, skal muligvis have en ny temaplacering for erstatningsfilialen.
- Materialer med aktivt tema, hvor den nuværende placering (temaplacering) er på den slettede filial, skal scannes for at få opdateret deres nuværende placering.
Gendan filial:
Hvis man har slettet en filial, er det mulig at gendanne den ved at klikke på ”Gendan filial”.
Når en filial gendannes, sker der ikke nogen genoprettelse af tidligere materialeplaceringer osv. Dvs. at man skal manuelt gennemgå de samme punkter som under Opret Filial efter gendannelse.
Bemærk: Institutionsnummer gendannes ikke med filialen, for at undgå at institutionsnummeret ved en fejl bliver anvendt på flere filialer. Institutionsnummeret skal gendannes ved henvendelse til Systematic.
Copyright (c) 2019 by Systematic Group. It shall not be copied, reproduced, disclosed or otherwise made available to third party without previous consent from Systematic Group