Rapporten viser et overblik over leverede og forsinkede materialer fordelt på leverandører og leverandøraftaler. Rapporten er opdelt i fire tabeller, hvoraf de tre kræver, at der vælges en leverandøraftale i den første tabel for at se data.
Den første tabel, Leverede og forsinkede materialer pr. leverandør, viser en oversigt over alle leverandører og tilhørende leverandøraftaler med antal leverede materialer samt antal materialer leveret for sent i henhold til den aftalte leveringstid i den valgte periode.
Den anden tabel, Leverede materialer pr. titel, viser de leverede materialer for den valgte leverandøraftale fordelt på faustnummer, titel og forfatter med angivelse af antal leverede materialer.
Den tredje tabel, Leverede materialer pr. materialetype, viser det samlede antal leverede materialer for den valgte leverandøraftale fordelt på materialetype.
Den fjerde tabel, Materialer leveret til eller inden forventet leveringsfrist, viser for den valgte leverandøraftale, hvor mange materialer der er leveret til tiden samt leveret for sent opdelt i disse intervaller: 1-3 dage for sent, 4-7 dage for sent og 8+ dage for sent.
I kriteriebaren er det muligt at filtrere på en periode (dynamisk eller via kalender) samt nuværende materialestatus. Periodefiltrering er baseret på det tidspunkt, hvor materialet er leveret.