Faktatabeller indeholder datamodellens måltal. Disse måltal kan beskrives som de forretningsmæssige observationer og kan for eksempel være antallet af udlån. Faktatabellerne er forbundet til dimensionerne i datamodellen, hvilket gør det muligt at koble information på hvert specifikt måltal. Brug indholdsfortegnelsen nedenfor til at navigere til de enkelte faktatabeller.
- Reservation
- Cirkulation
- Materialer
- Låner
- Mellemværender
- Periodika
- Økonomi
- Beskeder
- Mellemværende bevægelser
- Fakturalinje
- Ordrelinjeinfo
- Booking
Reservation
Denne faktatabel indeholder måltal, som relaterer sig til reservationer af materialer. I billedet nedenfor er det illustreret, hvilke dimensioner der kan sammensættes med måltal fra "Reservation" faktatabellen. Dette er med andre ord den information, som er mulig at koble sammen med reservationer. I denne faktatabel bruges reservationer som samlebetegnelse for reservationer (materialet ikke tilgængeligt ved oprettelse), bestillinger (materialet tilgængeligt ved oprettelse) og fjernlån, medmindre andet er angivet i beskrivelsen.
Reservationer oprettet tidligere end minus 4 år + løbende år medtages ikke i løsningen. Eksempelvis kan reservationer fra før 2019 ikke fremsøges d. 1. december 2023.
De firkantede gråbokse indikerer at en "mange-til-mange" relation eksisterer mellem to dimensioner. Uden en "mange-til-mange" relation ville reservationer på materialer, der hører til mere end én materialetype, blive talt med i det samlede antal reservationer flere gange, hvilket er misvisende. En "mange-til-mange" relation, er altså en indirekte forbindelse mellem materialetypen og måltallene i reservations faktatabellen, som sikrer, at disse tæller korrekt. Det er samtidig "mange-til-mange" relationen der gør at den samlede sum på f.eks. 'Nuværende Reservationer', vil være mindre end summen af 'Nuværende Reservationer' for de enkelte materialetyper sammenlagt, da den enkelte reservation kan tælles med under flere materialetyper.
På samme måde er der en "mange-til-mange" relation mellem LånerInfo og Lånergruppe, da f.eks. flere aldersgrupper kan være repræsenteret i flere lånergrupper og omvendt.
De grå bokse er ikke synlige i Cicero Explore Designerklient.
| Måltal | Beskrivelse |
| % opfyldt på egen filial | Procenten af reservationer der er opfyldt på ens egen filial. |
| Alle reservationer | Antallet af reservationer inkl. bestillinger og fjernlån (summen af reservationer, bestillinger og fjernlån). |
| Afsluttede reservationer | Antallet af de reservationer som har stået på reservationshylden – uanset om de er blevet afhentet eller ej. |
| Opfyldte reservationer | Antallet af reservationer der er blevet opfyldet/afsluttet indenfor en given periode. |
| Reservationer opfyldt via reservationshylden | Antallet af reservationer der er blevet opfyldt efter, materialet er stillet frem på reservationshylden af én af bibliotekets ansatte. |
| Reservationer opfyldt af låner | Antallet af reservationer der er blevet opfyldt af låneren selv. Dette er tilfældet, når en låner reserverer et materiale hjemmefra, og herefter går på biblioteket og opfylder sin reservation inden materialet bliver stillet frem på reservationshylden af bibliotekets ansatte. |
| Uafhentede reservationer | Antallet af reservationer der har overskredet deres seneste dato for afhentning og dermed har stået forgæves på reservationshylden. |
| % uafhentede reservationer på reservationshylden | Andelen af uafhentede reservationer på reservationshylden ud af alle reservationer. |
| Afhentede reservationer | Antallet af de reservationer som har stået på reservationshylden og er blevet afhentet. |
| Ventedage | Antallet af dage der er gået fra at en reservation på et givent materiale blev oprettet og til at materialet står på reservationshylden. |
| Gns. ventedage | Gennemsnitlig beregning over antal dage der er gået mellem oprettelse af reservationer og til at materialerne står på reservationshylden. |
| Afhentningsdage | Antallet af dage låneren er om at afhente et materiale. Altså antal dage fra materialet er sat på reservationshylden og til at reservationen er opfyldt. Reservationer, der udløber fordi materialet ikke afhentes inden seneste dato for afhentning, tælles ikke med. |
| Gns. afhentningsdage | Gennemsnitlig beregning over antal dage lånere er om at afhente reserverede materialer. |
| Gns. afhentningsdage på reservationshylden | Gennemsnitlige beregning over antal dage et materiale står på reservationshylden. |
| Gns. afhentningstimer på reservationshylden | Gennemsnitlige beregning over antal timer et materiale står på reservationshylden. |
| Nuværende reservationer | Et øjebliksbillede af det samlede antal reservationer som enten er aktive eller står på reservationshylden. Nuværende betyder, at dette måltal ikke kan kobles med kalenderdimensionen. |
| Nuværende materialer klar til afhentning | Et øjebliksbillede af antallet af materialer, der står klar til afhentning på reservationshylden. Nuværende betyder, at dette måltal ikke kan kobles med kalenderdimensionen. |
| Aktive bestillinger | Antallet af reservationer med status; aktiv, på reservationshylde, i transit og passiv. |
| Annullerede fjernlån | Antallet af reservationer med status; slettet, udløbet og udløbet klar til afhentning. |
| Udlånte fjernlån | Antallet af reservationer med status; opfyldt. |
| Fjernlån | Summen af aktive bestilte fjernlån, annullerede fjernlån og udlånte fjernlån. |
| Reservationer ikke på reservationshylden | Antallet af reservationer der ikke er på hylden. Det er, når en låner laver en reservation, og materialet allerede er udlånt. |
| Reservationer på reservationshylden | Antallet af reservationer der er på hylden. Det er, når en låner laver en reservation, og materialet er klar til afhentning. |
Cirkulation
Denne faktatabel indeholder måltal for udlån, fornyelser, cirkulation og afleveringer af materialer i biblioteket. I billedet nedenfor er det illustreret, hvilke dimensioner som kan sammensættes med måltal fra "Cirkulation" faktatabellen.
De firkantede gråbokse indikerer at en "mange-til-mange" relation eksisterer mellem to dimensioner. Uden en "mange-til-mange" relation ville udlån på materialer der hører til mere end én materialetype, blive talt med i det samlede antal udlån flere gange, hvilket er misvisende. En "mange-til-mange" relation, er altså en indirekte forbindelse mellem materialetypen og måltallene i cirkulations faktatabellen, som sikrer, at disse tæller korrekt. Det er samtidig "mange-til-mange" relationen, der gør at den samlede sum på f.eks. 'Udlån', vil være mindre end summen af 'Udlån' for de enkelte materialetyper sammenlagt, da det enkelte udlån kan tælles med under flere materialetyper.
På samme måde er der en "mange-til-mange" relation mellem LånerInfo og Lånergruppe, da f.eks. flere aldersgrupper kan være repræsenteret i flere lånergrupper og omvendt.
De grå bokse er ikke synlige i Cicero Explore Designerklient.
Udlån tidligere end minus 4 år + løbende år medtages ikke i løsningen. Eksempelvis kan udlån før 2019 ikke fremsøges d. 1. december 2023.
| Måltal | Beskrivelse |
| Udlån | Antallet af udlån |
| Fornyelser | Antallet af fornyelser |
| Afleveringer | Antallet af afleveringer |
| Afleveringer til tiden | Antallet af afleveringer, der er afleveret enten før eller på afleveringsdatoen. |
| Afleveringer 1-7 dage for sent | Antallet af aflevering, der er afleveret mellem 1 og 7 dage efter afleveringsdatoen. |
| Afleveringer 8-30 dage for sent | Antallet af aflevering, der er afleveret mellem 8 og 30 dage efter afleveringsdatoen. |
| Afleveringer over 30 dage for sent | Antallet af aflevering, der er afleveret over 31 dage efter afleveringsdatoen. |
| Cirkulationer | Samlet antal udlån, fornyelser og afleveringer |
| % månedlig udlån vs sidste måned | Viser den procentlig stigning/fald i udlån i den valgte måned sammenlignet med forrige måned. |
| % årlig udlån vs sidste år | Viser den procentlig stigning/fald i udlån i det valgte år sammenlignet med forrige år. |
| % af materialer udlånt | Viser procentdelen af samtlige materialer der er blevet udlånt mindst en i en given periode. Formel: (antallet af materialer med mindst et lån / samlet antal af eksisterende materialer) * 100 |
| Materialecirkulation | Viser procentdelen af antal udlån der er genereret af materialer i en given periode. Formel: (antal af lån i en periode) / (samlet antal af eksisterende materialer) |
| Udlån ekskl. kasserede materialer | Viser antallet af udlån, men uden udlån fra materialer der blev kasseret samme år. |
| Udlån af materialer kasseret samme år | Viser antallet af udlån af materialer, der blev kasseret i løbet af samme år som udlånet. |
| Materialernes cirkulation i perioden inkl. kasserede | Viser hvor mange gange hvert materiale i gennemsnit er blevet udlånt i den valgte periode. Inkluderer også materialer der blev kasseret i perioden. |
| % af materialer udlånt i perioden | Viser hvor stor en andel af samlingens materialer der har været udlånt mindst én gang i den valgte periode. Formel: (antal materialer med mindst ét udlån / Samlet antal materialer i samlingen) × 100 |
Materialer
Denne faktatabel indeholder måltal, der relaterer sig til materialebeholdningen for biblioteket. I billedet nedenfor er det illustreret, hvilke dimensioner som kan sammensættes med måltal fra "Materialer" faktatabellen.
De firkantede gråbokse indikerer at en "mange-til-mange" relation eksisterer mellem to dimensioner. Uden en "mange-til-mange" relation ville materialer, der hører til mere end én materialetype, blive talt med i det samlede antal materialer flere gange, hvilket er misvisende. En "mange-til-mange" relation, er altså en indirekte forbindelse mellem materialetypen og måltallene i materiale faktatabellen, som sikrer, at disse tæller korrekt. Det er samtidig "mange-til-mange" relationen, der gør, at den samlede sum på f.eks. 'Indkøbte materialer', vil være mindre end summen af 'Indkøbte materialer' for de enkelte materialetyper sammenlagt, da det enkelte materiale kan tælles med under flere materialetyper.
De grå bokse er ikke synlige i Cicero Explore Designerklient.
Materialer der er kasseret tidligere end minus 4 år + løbende år medtages ikke i løsningen. Eksempelvis kan materialer der er kasseret før 2019 ikke fremsøges d. 1. december 2023.
| Måltal | Beskrivelse |
| Indkøbte materialer | Antallet af indkøbte materialer i en given periode. |
| Nuværende materialebeholdning | Øjebliksbillede af materialebeholdningen. Materialer med status 'Kasseret' og "Afsluttet Fjernlån' er ikke inkluderet i denne optælling. Nuværende betyder, at dette måltal ikke kan kobles med kalenderdimensionen. |
| Materialebeholdning over tid | Antal af materialebeholdningen over tid. Dette måltal kan kobles til kalenderdimensionen, så man kan måle udviklingen i materialebeholdningen over tid eller på en bestemt dato. |
| Levealder (År) | Antal år fra et materiales indkøbsdato til materialets kassationsdato. Levealderen udregnes først på materialer, når materialet overgår til status 'Kasseret' og man kan derfor ikke se løbende alder på et givent materiale. |
| Levealder (Måned) | Antal måneder fra et materiales indkøbsdato til materialets kassationsdato. Hvis et materiale kasseres efter 11 måneder, tælles dette som 0 år i levealder. Der rundes altså altid ned til nærmeste år. Levealderen udregnes først på materialer, når materialet overgår til status 'Kasseret' og man kan derfor ikke se løbende alder på et givent materiale. |
| Gns. levealder (År) | Gennemsnitlig beregning målt i år over tid mellem indkøb og kassation af materialer. Levealderen udregnes først på materialer, når materialet overgår til status 'Kasseret' og man kan derfor ikke se løbende alder på et givent materiale. |
| Gns. levealder (Måned) | Gennemsnitlig beregning målt i måneder over tid mellem indkøb og kassation af materialer. Levealderen udregnes først på materialer, når materialet overgår til status 'Kasseret' og man kan derfor ikke se løbende alder på et givent materiale. |
| Materiale vækst samme periode sidste år | Viser tilvæksten i materialer ift. samme periode sidste år. |
| Materiale vækst samme periode sidste år i % | Viser tilvæksten i materialer i procent ift. samme periode sidste år. |
| Nuværende titler | Viser antallet af nuværende titler. Nuværende betyder, at dette måltal ikke kan kobles med kalenderdimensionen. |
| Materialernes pris | Angiver summen af materialernes pris. |
| Udlånte materialer % | Procentdelen af materialer der pt. er udlånt sammenlignet med samtlige materialer. Formel: (antal af materialer der pt. er udlånt) / (samlet antal af eksisterende materialer) * 100 |
| Materialeaktualitet (8 år) | Procentdelen af materialer der er erhvervet inden for sidste 8 år. Eksempel: I år 2025 ville måltallet udregne erhvervede materialer efter 1. januar 2017 |
| Gns. materialepris | Viser den gennemsnitlige indkøbspris pr. materiale. |
| Gns. dage: Bestilt til modtaget ved hovedbibliotek | Viser det gennemsnitlige antal dage fra et materiale blev bestilt, til det blev modtaget på hovedbiblioteket. |
| Gns. dage: Modtaget til placeringsfilial | Viser det gennemsnitlige antal dage fra et materiale blev modtaget på hovedbiblioteket, til det blev modtaget på placeringsfilialet. |
| Aktuel udlånsprocent | Viser hvor stor en andel af samlingens materialer der er udlånt lige nu (aktuel status). Formel: (antal materialer udlånt lige nu) / (Samlet antal materialer i samlingen) × 100 |
| Materialernes aktualitet i perioden | Viser hvor stor en andel af samlingen der er nyere materialer (anskaffet inden for de seneste 8 år). |
| Unikke materialer modtaget | Viser antallet af unikke materialer der er modtaget fra leverandør. Tæller kun materialer der faktisk er modtaget og har en tilknyttet ordrelinje. |
| Materiale | Viser antallet af materialer i den aktuelle beholdning (ekskl. kasserede og lukkede fjernlån). Dette måltal bruges teknisk til at vise materialedata på række-niveau i TARGIT, når der vælges specifikke dimensioner. |
| Samlet antal medier i perioden ekskl. kasserede | Viser det samlede antal materialer i samlingen på et givet tidspunkt, eksklusiv materialer der er blevet kasseret |
| Samlet antal medier i perioden inkl. kasserede | Viser det samlede antal materialer i samlingen i den valgte periode, inklusive materialer der blev kasseret i løbet af perioden. |
| Nuværende materialer | Viser antallet af nuværende materialer ekslusive fjernlån og uafhængig af dato. |
| Bortkomne materialer uden pris | Antal bortkomne materialer som ingen pris har. |
| Samlet pris for bortkomne materialer | Den samlede værdi af alle bortkomne materialer. |
| Bortkomne materialer | Antallet af materialer der er bortkommet i en given periode. |
| Kasserede materialer | Antallet af materialer der er blevet kasseret i en given periode. |
| Kasserede materialer uden pris | Antal kasserede materialer som ingen pris har. |
| Samlet pris for kasserede materialer | Den samlede værdi af alle kasserede materialer. |
| Leverede materialer | Antal materialer leveret af en leverandør i en given periode. |
| Materialer leveret 1-3 dage for sent | Antal leverede materialer hvor forskellen mellem aftalt leveringstid og faktisk leveringstid er overskredet med 1-3 dage, baseret på en leverandøraftale. |
| Materialer leveret 4-7 dage for sent | Antal leverede materialer hvor forskellen mellem aftalt leveringstid og faktisk leveringstid er overskredet med 4-7 dage, baseret på en leverandøraftale. |
| Materialer leveret 8+ dage for sent | Antal leverede materialer hvor forskellen mellem aftalt leveringstid og faktisk leveringstid er overskredet med 8+ dage, baseret på en leverandøraftale. |
| Materialer leveret for sent | Antal leverede materialer hvor forskellen mellem aftalt leveringstid og faktisk leveringstid er overskredet baseret på en leverandøraftale. |
| Materialer leveret til tiden | Antal materialer som er blevet leveret inden for eller før aftalt leveringstid baseret på en leverandøraftale |
Låner
Denne faktatabel indeholder måltal, der relaterer sig til lånere på biblioteket. I billedet nedenfor er det illustreret, hvilke dimensioner som kan sammensættes med måltal fra "Låner" faktatabellen.
De firkantede gråbokse indikerer at en "mange-til-mange" relation eksisterer mellem to dimensioner. Uden en "mange-til-mange" relation ville lånere, der hører til mere end én lånergruppe, blive talt med i det samlede antal lånere flere gange, hvilket er misvisende. En "mange-til-mange" relation, er altså en indirekte forbindelse mellem lånergruppen og måltallene i låner faktatabellen, som sikrer, at disse tæller korrekt. Det er samtidig "mange-til-mange" relationen, der gør, at den samlede sum på f.eks. 'Nyoprettede lånere', vil være mindre end summen af 'Nyoprettede lånere' for de enkelte lånergrupper sammenlagt, da den enkelte låner kan repræsenteret i flere lånergrupper og omvendt.
De grå bokse er ikke synlige i Cicero Explore Designerklient.
| Måltal | Beskrivelse |
| Nyoprettede lånere | Antallet af lånere oprettet i en given periode. |
| Låners seneste aktivitet | Antal af lånere der har haft deres seneste aktivitet i en given periode. Hvis en låner har haft en aktivitet i marts og igen i juni, er det udelukkende aktiviteten i juni, der tælles med som låneres seneste aktivitet. Dette betyder at hvis man ønsker at se antal aktive lånere i hele 2020, skal man udsøge Låners seneste aktivitet for alle måneder i 2020. Dette gøres lettest ved hjælp af den dynamiske kalender med tilvalget 'År til dato'. Udsøger man Låners Seneste Aktivitet i marts 2020, får man altså kun antallet af lånere der har haft deres seneste aktivitet i denne måned. Så snart en af disse lånere har haft en aktivitet igen i en senere måned medregnes denne ikke længere i marts 2020 og dette tal kan derfor variere fra dag til dag. |
| Alle lånere | Antallet af lånere. Dette måltal ignorerer tid. |
Mellemværender
Denne faktatabel indeholder måltal, der relaterer sig til gebyrer og erstatninger på biblioteket. I billedet nedenfor er det illustreret, hvilke dimensioner som kan sammensættes med måltal fra "Mellemværender" faktatabellen.
De firkantede gråbokse indikerer at en "mange-til-mange" relation eksisterer mellem to dimensioner. Uden en "mange-til-mange" relation ville mellemværender på materialer der hører til mere end én materialetype, blive talt med i det samlede antal mellemværender flere gange, hvilket er misvisende. En "mange-til-mange" relation, er altså en indirekte forbindelse mellem materialetypen og måltallene i balance faktatabellen, som sikrer, at disse tæller korrekt. Det er samtidig "mange-til-mange" relationen, der gør at den samlede sum på f.eks. 'Aktive mellemværender', vil være mindre end summen af 'Aktive mellemværender' for de enkelte materialetyper sammenlagt, da det enkelte mellemværende kan tælles med under flere materialetyper.
På samme måde er der en "mange-til-mange" relation mellem LånerInfo og Lånergruppe, da f.eks. flere aldersgrupper kan være repræsenteret i flere lånergrupper og omvendt.
De grå bokse er ikke synlige i Cicero Explore Designerklient.
| Måltal | Beskrivelse |
| Oprettede gebyrer & erstatninger | Viser antallet af oprettede mellemværender, som er oprettede i den valgte periode. |
| Aktive mellemværender | Tæller aktive mellemværender. Et mellemværende, der eksempelvis oprettes d. 1. maj 2023 og betales d. 15. juli 2023, tælles med i både maj, juni og juli. |
| Annullerede gebyrer og erstatninger | Angiver annullerede mellemværender. Annullerede mellemværender er mellemværender, hvis sidste status er "Annulleret" eller "Fuldt nedreguleret" i den valgte periode. |
| Antal ubetalte gebyrer og erstatninger | Angiver antallet af ubetalte gebyrer og erstatninger. |
| Betalte gebyrer og erstatninger | Angiver betalte mellemværender. Betalte mellemværender er mellemværender, hvis sidste status er "Betalt" eller "Inddrivelse lukket" i den valgte periode. |
| Tilbagebetalte gebyrer og erstatninger | Angiver tilbagebetalte mellemværender. Tilbagebetalte mellemværende er mellemværender, hvis sidste status er "Tilbagebetalt" i den valgte periode. |
| Ubetalte mellemværender | Angiver summen af ubetalte mellemværender. |
| Afskrevne gebyrer og erstatninger | Angiver afskrevne mellemværender. Afskrevne mellemværender er mellemværender, hvis sidste status er "Afskrevet" i den valgte periode. |
| Gebyr inkl. moms | Viser det samlede beløb af gebyrer inklusiv moms. |
Periodika
Denne faktatabel indeholder måltal, der relaterer sig til abonnementer på biblioteket. I billedet nedenfor er det illustreret, hvilke dimensioner som kan sammensættes med måltal fra "Periodika" faktatabellen.
De firkantede gråbokse indikerer at en "mange-til-mange" relation eksisterer mellem to dimensioner. Uden en "mange-til-mange" relation ville abonnementer, der hører til mere end én materialetype, blive talt med i det samlede antal abonnementer flere gange, hvilket er misvisende. En "mange-til-mange" relation, er altså en indirekte forbindelse mellem materialetypen og måltallene i Periodika faktatabellen, som sikrer, at disse tæller korrekt. Det er samtidig "mange-til-mange" relationen, der gør, at den samlede sum på f.eks. 'Abonnementer', vil være mindre end summen af 'Abonnementer' for de enkelte materialetyper sammenlagt, da det enkelte abonnement kan tælles med under flere materialetyper.
De grå bokse er ikke synlige i Cicero Explore Designerklient.
| Måltal | Beskrivelse |
| Abonnementer | Øjebliksbillede af abonnementer. |
| Abonnementer d. 31.12 | Angiver antallet af abonnementer d. 31. december i det valgte år, dvs. abonnementer, der er opsagt inden 31. december eller oprettet efter 31. december i det valgte år, tæller ikke med. Bemærk der kan kun trækkes data 4 år tilbage i tid + indeværende år. Dette måltal fungerer kun, når der filtreres på ét specifik år fra datodimensionen. |
| Oprettede abonnementer | Giver antallet af oprettede abonnementer. Dette måltal kan kobles med datodimensionen, således det er muligt at se hvor mange oprettede abonnementer der er for en given periode. |
Økonomi
Denne faktatabel indeholder måltal, der relaterer sig til økonomi. I billedet nedenfor er det illustreret, hvilke dimensioner som kan sammensættes med måltal fra "Økonomi" faktatabellen.
De grå bokse er ikke synlige i Cicero Explore Designerklient.
| Måltal | Beskrivelse |
| Kontoforbrug i kr. | Angiver summen af forbruget i kr. |
| Økonomi transaktion | Viser antallet af økonomi transaktioner. Bruges til at vise detaljeret information på transaktionsniveau i rapporter. Dette måltal bruges til at kunne vise transaktionsdata på rå-niveau i TARGIT, når der vælges specifikke dimensioner. |
Beskeder
Denne faktatabel indeholder måltal, der relaterer sig til beskeder. I billedet nedenfor er det illustreret, hvilke dimensioner som kan sammensættes med måltal fra "Beskeder" faktatabellen.
De firkantede gråbokse indikerer at en "mange-til-mange" relation eksisterer mellem to dimensioner. Uden en "mange-til-mange" relation ville beskeder, der hører til mere end én lånergruppe, blive talt med i det samlede antal beskeder flere gange, hvilket er misvisende. En "mange-til-mange" relation, er altså en indirekte forbindelse mellem lånergrupper og måltallene i "Besked" faktatabellen, som sikrer, at disse tæller korrekt. Det er samtidig "mange-til-mange" relationen, der gør, at den samlede sum på f.eks. 'SMS', vil være mindre end summen af 'SMS' for de enkelte lånergrupper sammenlagt, da det enkelte SMS kan tælles med under flere forskellige lånergrupper.
De grå bokse er ikke synlige i Cicero Explore Designerklient.
| Måltal | Beskrivelse |
| Digital post | Antallet af sendte digitale poster. |
| Antallet af sendte e-mails. | |
| SMS | Antallet af sendte SMS'er. |
| Brugerdefineret protokol | Antallet af sendte brugerdefinerede poster fx Bibliotek-app. |
Mellemværende bevægelser
Denne faktatabel indeholder måltal, der relaterer sig til balance transaktioner. I billedet nedenfor er det illustreret, hvilke dimensioner som kan sammensættes med måltal fra "Mellemværende bevægelser" faktatabellen.
Det er muligt at se hvilke transaktioner der er blevet oprettet af hvilke brugere. Derudover er det muligt at se hvilken type transaktion der er blevet oprettet samt værdien på den pågældende transaktion.
| Måltal | Beskrivelse |
| Total transaktions beløb | Summen af den totale mængde af transaktioner |
| Transaktions antal | Antallet af transaktioner |
Fakturalinje
Denne faktatabel indeholder måltal, der relaterer sig til fakturalinjer. I billedet nedenfor er det illustreret, hvilke dimensioner som kan sammensættes med måltal fra "Fakturalinje" faktatabellen.
De firkantede gråbokse indikerer at en "mange-til-mange" relation eksisterer mellem to dimensioner. Uden en "mange-til-mange" relation ville fakturalinjer, der hører til mere end én materialeordre, blive talt med i det samlede antal fakturalinjer flere gange, hvilket er misvisende. En "mange-til-mange" relation, er altså en indirekte forbindelse mellem materialeordre og måltallene i "Fakturalinje" faktatabellen, som sikrer, at disse tæller korrekt. Det er samtidig "mange-til-mange" relationen, der gør, at den samlede sum på f.eks. 'Faktura pris ekskl. moms', vil være mindre end summen af 'Faktura pris ekskl. Moms' for de enkelte materialeordrer sammenlagt, da den enkelte fakturalinje kan tælles med under flere forskellige materialeordre.
De grå bokse er ikke synlige i Cicero Explore Designerklient.
| Måltal | Beskrivelse |
| Gns. materialepris | Gennemsnitlige pris for materialer |
| Fakturerede materialer | Antallet af materialer har en faktura tilknyttet |
| Pris fra fakturalinje | Summen af prisen af faktureringer |
| Leveringspris fra faktura | Summen af leveringsprisen for fakturerede materialer |
| Fakturapris ekskl. moms | Summen af fakturaprisen for fakturerede materialer |
| Disponeret | Summen af beløbet som er disponeret for bestillinger |
| Pris fra leverandør | Summen af prisen for materialer baseret på leverandørens priser (inkl. moms). |
Ordrelinjeinfo
Denne faktatabel indeholder måltal, der relaterer sig til ordrelinjer. I billedet nedenfor er det illustreret, hvilke dimensioner som kan sammensættes med måltal fra "Ordrelinjeinfo" faktatabellen.
Den første mange-til-mange relation eksisterer mellem Ordrelinjeinfo og Materialeinfo. Dette betyder at én ordrelinje kan være forbundet med flere materialer, og ét materiale kan tilhøre flere ordrelinjer. Når ordrelinjer analyseres opdelt på materialeinfo, kan den samme ordrelinje derfor tælles med under flere materialer, hvis den tilhørende ordrelinjeinfo er forbundet til flere materialer.
Den anden mange-til-mange relation eksisterer mellem Materialeordre og Faktura. Dette betyder at én materialeordre kan have flere fakturaer, og én faktura kan tilhøre flere materialeordrer. Når ordrelinjer analyseres opdelt på fakturaer, kan den samme ordrelinje derfor tælles med under flere fakturaer, hvis den tilhørende materialeordre er forbundet til flere fakturaer.
De grå bokse er ikke synlige i Cicero Explore Designerklient.
| Måltal | Beskrivelse |
| Antal eksemplarer | Antallet af det samlede antal eksemplarer der er bestilt. (f.eks. hvis biblioteket bestiller 3 kopier af samme bog, tælles alle 3) |
| Beløb inkl. Moms fra ordrelinje | Beregner den samlede pris for bestilte materialer inklusive moms. (Antal eksemplarer ganget med stykpris (inkl. moms) for hver ordrelinje) |
| Leverede materialer i ordre | Antallet af leverede materialer til biblioteket. |
Booking
Denne faktatabel indeholder måltal, der relaterer sig til bookinger. I billedet nedenfor er det illustreret, hvilke dimensioner som kan sammensættes med måltal fra "Bookinginfo" faktatabellen.
De firkantede gråbokse indikerer at en "mange-til-mange" relation eksisterer mellem to dimensioner. Uden en "mange-til-mange" relation ville bookinger på materialer, der hører til mere end én materialetype, blive talt med i det samlede antal bookinger flere gange, hvilket er misvisende. En "mange-til-mange" relation, er altså en indirekte forbindelse mellem materialetypen og måltallene i booking faktatabellen, som sikrer, at disse tæller korrekt. Det er samtidig "mange-til-mange" relationen der gør at den samlede sum på f.eks. 'aktive bookinger', vil være mindre end summen af 'aktive bookinger' for de enkelte materialetyper sammenlagt, da den enkelte booking kan tælles med under flere materialetyper.
De grå bokse er ikke synlige i Cicero Explore Designerklient.
| Måltal | Beskrivelse |
| Oprettede bookinger | Antallet af bookinger. |
| Aktive bookinger | Antallet af bookinger som har en aktiv status lige nu, uafhængig af dato. |