Inspirationslister er en del af Cicero Surf og har til formål at inspirere eleverne til at finde nye materialer inden for udvalgte emner. Inspirationslister viser materialer på forsiden på baggrund af søgninger, der opsættes i Cicero under Admin > Generelle indstillinger > Cicero Surf > "Konfiguration af inspirationslister i Cicero Surf".
For at rette eller tilføje inspirationslister, skal du gøre følgende:
- Vælg den ønskede filial eller det ønskede agency ved at folde værdierne ud.
- Hvis du vælger et agency, vil opsætningen gælde for alle filialer, der ikke har opsat egne filialværdier. Det vil fremgå af kolonnen ”Værdi”, hvis filialen har opsat sin egen værdi. Hvis du vælger en filial, vil opsætningen kun gælde for denne filial.
- Hvis du vælger et agency, vil opsætningen gælde for alle filialer, der ikke har opsat egne filialværdier. Det vil fremgå af kolonnen ”Værdi”, hvis filialen har opsat sin egen værdi. Hvis du vælger en filial, vil opsætningen kun gælde for denne filial.
- Du kan nu redigere i kategoriernes indhold samt tilføje og fjerne kategorier.
- Ved Titel angives den titel der skal vises på inspirationslisten og under CQL angives en defineret CQL-søgning som vælger posterne i den givne inspirationsliste.
- Du kan finde hjælp til CQL-søgekoder i vejledningen CQL-søgning eller hos DBC i deres praksisregler for søgekoder.
Når du efterfølgende ser inspirationslisten i Cicero Surf, vises kun materialer, der er beholdning på for den pågældende filial. Der vises op til 25 materialer i en inspirationsliste.
Det kan tage et par minutter, før ændringer optræder i Cicero Surf. Husk at genindlæse Cicero Surf ved eksempelvis at trykke F5.
Hvis du ønsker at gendanne til standardværdier:
- På agency-niveau:
- Vælg agency’et på listen over biblioteker.
- Klik på ”Gendan standardværdi”.
- Gendannelsen af standardværdi vil gælde for agency’et samt alle de filialer, der ikke har foretaget egen opsætning af inspirationslister
- På filialniveau:
- Vælg filialen på listen over biblioteket.
- Klik på ”Gendan til agency værdi”.
- Filialen tildeles derefter den værdi, som agency’et benytter sig af.