Hvis jeres bibliotek er konfigureret til at benytte adgangskoder til lånere i Slide eller Surf, er det muligt at sende et link til en låner, hvorfra låneren kan angive en adgangskode. Dette gøres fra lånerens detaljeside under login-oplysninger ved at trykke på "Send adgangskode-link".
Det kan være relevant at sende et adgangskode-link til en låner ved oprettelse af en ny låner, eller hvis en låner har glemt sin adgangskode. Nå låneren angiver en adgangskode, vil en evt. eksisterende adgangskode blive overskrevet.
Vær opmærksom på at adgangskode-linket kun er gyldigt i en begrænset periode. Hvis linket er udløbet når låneren trykker på det, skal der sendes et nyt adgangskode-link til låneren.
Adgangskoden skal opfylde følgende kriterier:
- Der må ikke være mere end to identiske karakterer i træk
- Længden skal være mellem 10-128 karakterer
- Mindst tre af de følgende fire kriterier skal være opfyldt:
- Mindst et stort bogstav (A-Å)
- Mindst et lille bogstav (a-å)
- Mindst et tal (0-9)
- Mindst et tegn ( !"#$%G’()*+,-./:;<=>?@[\]^_`{|}~)
Anvendelse af adgangskoder konfigureres under Admin > Generelle indstillinger > Låner > "Adgangskoder til lånere".