- Hvordan sletter jeg en placering (afdeling/opstilling/delopstilling?)
- Hvordan opretter jeg en ny konto – og er det muligt at slette gamle konti, som ikke længere er i brug?
- Hvordan styrer vi om vores materialer kan bestilles i Netpunkt?
- Hvordan kan jeg oprette et tema og lægge materialer i selve temaet?
- Er det muligt at opsætte regler for kassation af materialer?
- Hvordan håndteres fjernlån?
- Hvordan opretter, ændrer eller sletter jeg en filial?
Hvordan sletter jeg en placering (afdeling/opstilling/delopstilling?)
Inden du kan slette en afdeling/opstilling/delopstilling, skal du tjekke om der er materialer knyttet til den givne placering. Gå til Katalog > Materialer og søg på placeringen du ønsker at slette (husk også at søge på status “kasseret” og “bortkommet”). Dukker der nogle materialer op her i din søgning, skal disse flyttes til en ny placering, eller vælg “Nulstil værdi”, før du kan slette den ønskede placering. Vær også OBS på, at Afdeling/opstilling/delopstilling også kan være knyttet til ordre, periodika, temaer og sorteringsregler. Hvis du ikke kan finde ud af hvilke, er du velkommen til at kontakte supporten.
Hvordan opretter jeg en ny konto – og er det muligt at slette gamle konti, som ikke længere er i brug?
Du kan godt slette gamle konti, som ikke længere er i brug, der er dog lidt du skal være obs. På – læs gerne mere i vejledningen Konti ift. oprettelse og sletning af konti.
Hvordan styrer vi om vores materialer kan bestilles i Netpunkt?
Det er muligt både at håndtere, hvilke materialer der skal være tilgængelige for fjernlån via udlånsprofilen og ved at aktiverer opsætningen Begrænsning af materialer der vises som tilgængelige i fjernlån via ISO-20775.
Det er udlånsprofilerne på de enkelte materialegrupper der styrer om et materiale må udlånes, reserveres/bookes og fjernlånes. Der kan være flere udlånsprofiler på en materialegruppe med forskellige regler for forskellige lånergrupper.
Når Cicero sender beholdningsoplysninger til DBC sendes også oplysning om hvorvidt et materiale må lånes og fjernlånes. Der ses samlet på alle de udlånsprofiler der er knyttet til en materialegruppe.
Hvis ingen af udlånsprofilerne giver adgang til hverken at låne eller fjernlåne sendes en kode til DBC, som betyder ”Udlånes ikke”. Hvis blot én af udlånsprofilerne giver tilladelse til at låne, men stadig ingen har markering for fjernlån, sendes en kode, der betyder ”Udlånes kun til egne brugere”. Ellers antages at materialet både kan lånes og fjernlånes.
At materialet kan fjernlånes betyder dog kun at det potentielt kan fjernlånes. Der er stadig den mulighed at ”Må fjernlånes” er sat for nogle lånergrupper og ikke for andre. Der vil derfor stadig være en risiko for at en bestilling bliver afvist når den kommer til Cicero. Det er først når låneren er kendt, at der entydigt kan svares på om et materiale kan reserveres, lånes eller fjernlånes.
Hvordan kan jeg oprette et tema og lægge materialer i selve temaet?
Temaer kan bruges til midlertidigt at placere dine materialer et andet sted, end de normal vist hører hjemme. Du kan derfor f.eks. oprette en sommerudstilling/juleudstilling m.m. Se artiklen temaer for at få hjælp til at oprette et tema og knytte materialer til dette.
Er det muligt at opsætte regler for kassation af materialer?
Det er muligt at opsætte kassationsregler, som vil fange materialer, som ikke har været udlånt i det opsatte tidsrum. Materialerne vil blive sat på en liste, der er mulig at fremsøge og herfter tage stilling til, om de skal kasseres. Læs mere i vejledningen Kassationsregler.
Hvordan håndteres fjernlån?
Hvis du som bibliotek ønsker at oprette et fjernlån, skal det oprettes i Netpunkt (www.netpunkt.dk). Når det er oprettet her, vil det umiddelbart efter automatisk blive overført til Cicero og fremgå af fjernlånsoversigten under Reservationer & bookinger > Fjernlån, hvor fjernlån kan håndteres.
For mere information om flowet for fjernlån, se vejledningen Fjernlån generelt.
Se også FAQ - Fjernlån.
Hvordan opretter, ændrer eller sletter jeg en filial?
Du har mulighed for at oprette en filial, ændre en filial, tilføje åbningstider og lukkedage eller helt slette en filial. For mere information om de forskellige processer, se vejledningen for Fililaler.