F7/Cicero Mobile
Der er tilføjet en ny notifikationsprotokol, Brev, i Cicero. I den forbindelse er området Fejlede Beskeder omdøbt til Beskedhåndtering.
I Cicero Mobile vil notifikationer, som sendes som Brev, være tilgængelige for udskrift i Beskedhåndtering med en ny status: Send som brev. Dette betyder, at det nu er muligt at sende notifikationer som fysisk brev til lånere, uden at notifikationen først skal være fejlet på en anden protokol.
Breve har deres egen printskabelon, som tilføjer adresse til udskriften.
Øvrig udskrift af fejlede beskeder fra Beskedhåndtering bruger den samme printskabelon som hidtil.
Derudover er der lavet en forbedring af print af flere beskeder fra Beskedhåndtering, så der nu kun åbnes én printdialog med ét dokument, hvor alle beskeder er placeret på deres egen side. Man skal dermed kun klikke 1 gang for at printe flere beskeder i stedet for at klikke print i flere dialoger.
Der er i den forbindelse lavet ændringer i standardskabelonen for print af beskeder for at sikre, at hver besked printes med samme margin i toppen. Ønsker man at printe flere beskeder på samme tid fra Beskedhåndtering, bør man derfor indføre de samme ændringer i sin lokale skabelon - dvs. gendanne til standardskabelonen og genindføre evt. lokale ændringer.