Denne release note beskriver opdateringer af Cicero Mobile releaset med version 1.10.3. Målgruppen er superbrugere og systemadministratorer.
Ny funktionalitet
FBS-24107 Ny notifikationsprotokol for fysiske breve
Der er tilføjet en ny notifikationsprotokol, Brev, som gør det nemmere at sende fysiske breve til lånere. I den forbindelse er området Fejlede Beskeder omdøbt til Beskedhåndtering.
Når notifikationer sendes som Brev, vil de være tilgængelige for udskrift i Beskedhåndtering, med en ny status: "Send som brev". Herfra kan notifikationerne printes og sendes til lånerne. Dette betyder, at det nu er muligt at sende notifikationer som fysisk brev til lånere, uden at notifikationen først skal være fejlet på en anden protokol.
For at kunne sende et Brev til en låner, skal låneren have en adresse, samt tilvalgt protokollen Brev. Derudover skal protokollen aktiveres ved at slå konfigurationen Brev-notifikationer til i Admin->Notifikationer->Notifikationsprotokoller.
Breve har deres egen printskabelon, som tilføjer adresse til udskriften.
Øvrig udskrift af fejlede beskeder fra Beskedhåndtering bruger den samme printskabelon som hidtil.
I begge printskabeloner kan nu tilføjes informationer om lånerens økonomisk ansvarlige, så dennes navn og adresse kan fremgå af udskrifterne i stedet for lånerens.
Derudover er der lavet en forbedring af print af flere beskeder fra Beskedhåndtering, således at der nu kun åbnes én print dialog med ét dokument hvor alle beskeder er placeret på deres egen side. Man skal dermed kun klikke 1 gang for at printe flere beskeder, i stedet for at klikke print i flere dialoger.
Der er i den forbindelse lavet ændringer i standardskabelonen for print af beskeder, for at sikre at hver besked printes med samme margin i toppen. Ønsker man at printe flere beskeder på samme tid fra Beskedhåndtering, bør man derfor indarbejde de samme ændringer i sin lokale skabelon - eller gendanne til standardskabelonen og genindføre evt. lokale ændringer.
Forbedringer og fejlrettelser
Reference | Overskrift | Beskrivelse |
FBS-24633 (Cherwell 23162) |
Tidspunkt for gebyrberegning |
Oprettelse af gebyrer tager nu højde for lånerens alder på udlånstidspunktet i stedet for gebyrtidspunktet, når der beregnes gebyrbeløb. |
FBS-25212 (Cherwell 23247) |
Fejl ved indlæsning af materialer fra csv-fil |
Rettet en fejl i indlæsning af csv-filer med materialenumre, hvor søgningen returnerede for mange materialer. Søgningen viser nu kun de indlæste materialer. |
FBS-25234 (Cherwell 23252) |
Emnefelt i notifikationer |
Rettelse til emnefeltet i enkelte notifikationsskabeloner, så emnefeltet nu er placeret korrekt. Det drejer sig om følgende skabeloner: Bemærk at rettelsen er lavet i standardskabelonerne, så de biblioteker, der har foretaget ændringer i disse skabeloner skal selv opdatere den lokale version. |
FBS-25340 |
Forbedret performance for udvidbare rækker |
Forbedret performance for tabeller med udvidbare rækker med meget data, f.eks. for lånere med mange notifikationer eller reservationer. |
Opdateret dokumentation
Afsendelse af notifikationer til lånere - protokollen "Brev" er tilføjet. Se FBS-24107 herover.
Opsætning af notifikationer og udskrifter - tilføjet udskriftsskabelon for "Brev", samt tilføjet informationer om økonomisk ansvarlig til relevante modeller. Se FBS-24107 herover.
Beskedhåndtering - ny artikel
Understøttede browsere
Softwarekompatibilitet
Se Softwarekompatibilitet - Cicero produkter